Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jordbær og hyldeblomster

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Jordbær og hyldeblomster er velsmagende og duftende sommertegn. Begge hører juni måned til.

Balsamiske jordbær Ingredienser
Balsamicosirup:
½ dl balsamicoeddike
2 tsk sukker
½ tsk citronsaft

500 g friske jordbær
2‑3 spsk sukker
1 dl fromage frais rørt med lidt vaniljesukker

Jordbær, Fragaria, er en slægt i rosenfamilien med ca. 12 arter i nordligt tempererede områder samt Sydamerika. Det er urteagtige planter med lange, overjordiske udløbere. Ved opsvulmning af frugtbunden dannes en falsk frugt, som bærer mange småfrugter, der hver for sig er en nøddeagtig (tyndkødet) stenfrugt.

Jordbær trives bedst på en solrig plads, og i Danmark modner bærrene som regel fra tredje uge af juni og seks uger frem, men visse sorter blomstrer og sætter bær sommeren igennem.

Annonce

Jordbær er populære med fløde, men prøv også Balsamiske jordbær.

Fremgangsmåde

Bland eddike, sukker og citronsaft i en lille gryde. Bring det i kog, og lad det simre 3 min. Kom siruppen i en lille skål, dæk den til, og stil den i køleskabet, indtil den skal bruges. Læs hele opskriften her.

Hyldeblomstdrik Ingredienser
35 nyudsprungne hyldeblomstskærme
4 usprøjtede citroner
1 l vand
800 g sukker, gerne lyst rørsukker
2 dl muscovadorørsukker eller brun farin
40 g citronsyre

Hyld, Sambucus, er en slægt i desmerurtfamilien. Slægten omfatter 20 arter udbredt over næsten hele Jorden. Det er mest buske med modsatte, uligefinnede blade og regelmæssige, femtallige blomster.

Almindelig hyld, S. nigra, har hvide, velduftende blomster i skærmformede toppe og sorte stenfrugter.

Hyldeblomstdrik er både populær og nem at lave.

Fremgangsmåde

Klip stilkene af hyldeblomstskærmene. Læg skærmene i en syltekrukke eller stor glasskål. Skær citronerne i skiver og fordel dem over. Kog vand og sukker sammen og tilsæt citronsyren. Hæld det over skærmene. Lad blandingen trække 2 dage i køleskab. Få hele opskriften her.