Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Honning og biavl

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Honning er et sukkerstof fremstillet af bier ud fra nektar og honningdug. Nektar udskilles af særlige kirtler i blomsten, nektarierne, og har et højt sukkerindhold. Honningdug udskilles af bladlus, der lever af plantesaft, som de suger i sig med deres snabel. Honningdug er ligeledes sukkerholdigt.

Det indsamlede sukkerstof omdannes til honning gennem processer, der gør den langtidsholdbar, og tjener som energireserve for bifamilien gennem hele året.

Allerede under indsamlingen tilsætter bierne enzymer til nektaren. Enzymerne ændrer gradvis sukkerarternes sammensætning. Desuden foretager bierne en koncentrering af nektaren fra et vandindhold på ca. 60 % til ca. 20 % i slutproduktet. Når bierne har færdigbehandlet honningen og deponeret den i vokstavlerne, forsegler de cellerne med et tyndt vokslag.

Annonce

Når biavleren har taget honningtavlerne ud af bistadet, bliver honningen udslynget vha. en honningslynge, der virker som en centrifuge. Den udslyngede honning er flydende. Smag og udseende varierer meget, alt efter hvilke blomster bierne har besøgt.

Biavl har udviklet sig fra tyveri af vilde biers honning og voks. De ældste antydninger af, at egentlig biavl har fundet sted, kan spores 3000-4000 år tilbage til det østlige Middelhavsområde. Efter mange hundrede år med fangst af bisværme i flettede halmkuber begyndte man i 1860'erne at bygge bistader af træ.

Den europæiske honningbi, Apis mellifera, er den art, der verden over har været mest anvendt i biavlen. Dette skyldes, at den har den største honningproduktion af alle biarter. Honningbierne, Apis, har de største og mest komplicerede flerårige samfund blandt bier med op til 100.000 individer. Der er én dronning. I naturen er honningbiboet placeret i hule træer, hvor cellerne er sammenbyggede til lodrethængende vokstavler, hvori æggene lægges og larverne udvikler sig.