Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Helleristninger

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Helleristninger er billeder eller symboler indhugget i klippeflader eller stenblokke (heller). Helleristninger kendes fra Europa, Afrika, Asien, Amerika og Australien fra forskellige perioder.

De nordiske lande har den største mængde helleristninger af stor motivrigdom.

I Nordskandinavien skabtes de første helleristninger i stenalderen med afbildninger af jagtdyr. Den største mængde nordiske helleristninger henføres til bronzealderens landbrugskultur; enkelte motiver som skåltegnet (skålformede fordybninger) kendes fra yngre stenalder, og nogle få helleristninger blev indhugget i jernalderen.

Annonce

I Danmark findes helleristninger især på Bornholm. I den øvrige del af Danmark finder man helleristninger talrigt i de østlige egne og mere sparsomt i de vestlige. Egentlige ristninger af billeder kender man fra noget over hundrede lokaliteter, mens de enkle skåltegn er registreret på henved 700 lokaliteter. På enkelte sten er der endog indhugget mere end hundrede af dem.

Set under ét er det abstrakte billedtegn, der dominerer i Danmark. Billeder af dyr, mennesker og fx våben er meget mere almindelige på den skandinaviske halvø end i Danmark.

Generelt er det almindeligste motiv, bortset fra skåltegnet, skibet, bronzealderens bærende religiøse symbol. Egentlige scener, hvori mennesker optræder, anses for afbildninger af ritualer. Her ses brugen af bronzealderens kultgenstande i processioner og danse: lurer, store kultøkser og hornede hjelme. Man ser mennesker udklædt som fugle, pløjescener, rituelle samlejer, frembæring af solbilleder mv. Mange af ritualerne finder sted på skibe, som også kan bære solbilleder.

Læs også om helleristninger i Danmarks oldtid: Helleristningerne.