Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hav

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Når vi bruger ordet havet, mener vi som regel det sammenhængende vandområde, der omgiver Jordens kontinenter og dækker 71 % af dens overflade. Betegnelsen hav anvendes dog også om visse indsøer som Det Kaspiske Hav og Det Døde Hav og om havområder med specielle egenskaber som fx Sargassohavet.

Verdenshavet opdeles i Stillehavet, Atlanterhavet og Det Indiske Ocean. På grund af de specielle fysiske og oceanografiske forhold omkring polerne betragter man ofte i dag disse områder som selvstændige oceaner, kaldet henholdsvis Det Arktiske Ocean (Polhavet) og Det Antarktiske Ocean (Sydpolhavet).

Delvist afgrænset herfra findes randhave (adskilt ved øbuer, fx Nordsøen), store middelhave (der adskiller kontinenterne, fx Middelhavet) og små middelhave (der skærer sig ind i landmasserne, fx Østersøen).

Annonce

Havet har en gennemsnitsdybde på 3800 m. Dets overfladetemperatur varierer med solindstrålingen og er ca. 28 °C ved ækvator, og -2 °C ved polerne. Dybhavsbunden udgør meget store plane bundområder i de åbne have med dybder varierende mellem 3000 m og 6000 m. Jordskorpen under dybhavene er geologisk set helt forskellig fra kontinenterne. Oceanbundsskorpen dannes ved havbundsspredning langs de midtoceaniske rygge (MOR), der snor sig som et bånd omkring hele Jorden.

Kemisk adskiller vandet i havet sig fra det meste af Jordens øvrige vand ved sit saltindhold; store mængder af salte er opløst i havvand, hvoraf ca. 3,5 % udgøres af opløste stoffer. Klor og natrium er de to vigtigste grundstoffer opløst i havvand; de udgør tilsammen 85,2 % af samtlige opløste stoffer. De opløste salte i havvandet gør, at havvands frysepunkt er mindre end 0 °C.

Læs meget mere om havet.