Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Genialitet

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

I antikken tillagde man digteren guddommelige evner, mens billedkunstneren sjældent blev regnet for andet end håndværker og som sådan tilhørte en foragtet stand. Fra og med renæssancen har den specifikke kunstart ikke været afgørende for, om kunstneren kunne erhverve sig ry som skaber og geni; her dyrkedes billedkunstneren ofte som det guddommelige stadium mellem Gud og menneske.

Fx Michelangelo fik tilnavnet "den guddommelige". Influeret af platonismens og neoplatonismens forestillingsverden beskriver Michelangelo selv i sine sonetter kunstneren som en, der søger og opdager idéen og hvorledes kunstneren med sit intellekt er i stand til at finde idéen, en evne, kunstneren har fået af Gud. Idéen eksisterer på forhånd i urstoffet, i naturen, i marmoret, så det kun er et spørgsmål om at befri den. Den virkelig gudbenådede kunstner skal blot skære det overflødige bort.

Denne status som beåndet undtagelsesmenneske når et klimaks under romantikken, men svækkes derefter. Det er ikke muligt at fastsætte objektive kriterier for, hvornår der er tale om genialitet, da det afhænger af kulturens og tidsperiodens normer for, hvad der er exceptionelt.

Annonce

Ofte bruges det for samfundet originale og værdifulde som en slags målestok. I den vestlige kultur karakteriseres præstationer af fx Wolfgang Amadeus Mozart, Pablo Picasso, Alfred Einstein og Sigmund Freud oftest som udtryk for genialitet, mens exceptionel kompetence i boksning eller i det at finde firkløvere næppe anerkendes som udtryk for genialitet. For hovedpersonen i Robert Musils roman Manden uden egenskaber (1930-43) forbliver det således en kilde til undren, at en væddeløbshest kan være "genial".

Referér til denne tekst ved at skrive:
Genialitet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=508984