Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fotosyntese

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Fotosyntese er af altafgørende betydning for opretholdelsen af Jordens stofkredsløb.

Under fotosyntesen dannes organisk stof ud fra kuldioxid (CO2) og vand (H2O) med lys som energikilde. Lysenergien bindes kemisk i kulhydratet glukose (druesukker), mens ilt (O2) er et restprodukt; stort set al atmosfærens fri ilt stammer fra fotosyntese.

Fotosyntese udføres af alger, planter, cyanobakterier og visse andre bakterier vha. lysfølsomme molekyler, fx klorofyl og carotenoider. Næsten al atmosfærens ilt stammer fra fotosyntese. Dyr kan ikke bruge sollys som en direkte energikilde og skal i stedet altid have de nødvendige organiske forbindelser tilført ved at æde planter eller andre dyr, som har fået deres energibehov dækket ved at æde planter.

Annonce

Hovedparten af den fotosyntetiske produktion foretages af højere planter. Planter binder normalt 2-5 % af den solenergi, der rammer dem, i organisk stof. Resten går tabt. Hos planter finder fotosyntesen helt overvejende sted i bladene. Omkring 40 % af den samlede fotosyntetiske produktion foretages af planteplankton, fytoplankton, dvs. mikroskopiske alger, der lever i oceanerne.

Læs meget mere om fotosyntese.