Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Den Internationale Rumstation

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Den Internationale Rumstation, International Space Station (ISS), blev bygget i et samarbejde mellem USA, Rusland, Japan, Canada og 10 af European Space Agencys medlemslande, heriblandt Danmark.

På rumstationen er der laboratorier, hvor forskere igennem længere tid kan udnytte vægtløsheden som et redskab i deres forskning; herudover har stationen plads til instrumenter, som kan kigge ud i rummet eller ned på Jorden.

Rumstationen blev bragt på plads med flere end 44 opsendelser af den amerikanske rumfærge, de russiske Proton- og Sojuz-raketter, den europæiske Ariane 5-raket samt Japans H-2-raket. Den første opsendelse fandt sted 1998, og stationen har været bemandet siden 2000.

Annonce

Rumstationen er i omløb 350 km over Jorden i en bane med en hældning på 51,6° i forhold til ækvator.

Læs mere om Den Internationale Rumstation.