Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christian 4.

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Christian 4. blev født i 1577 og døde i 1648. Han var søn af Frederik 2. og Sophie af Mecklenburg, og han var gift med først Anna Cathrine af Brandenburg, siden Kirsten Munk.

Christian 4. blev konge af Danmark og Norge i 1588, 11 år gammel. Da han var mindreårig, nedsattes en formynderregering bestående af fire rigsråder, indtil Christian i 1596 kunne krones som dansk-norsk konge.

Han arbejdede energisk på at gøre Danmark til Nordeuropas stærkeste magt og deltog derfor i en række krige, bl.a. i Trediveårskrigen, hvor han led nederlag. Freden i Brömsebro efter Torstenssonfejden førte til betydelige landafståelser.

Annonce

Christian 4. lod opføre adskillige bygninger, bl.a. Børsen, Holmens Kirke, Rosenborg Slot og Trinitatis Kirke med Rundetaarn. Desuden lod han flere byer anlægge, bl.a. Christiania (Oslo).