Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Arne Jacobsen

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Den danske arkitekt og designer Arne Jacobsen var en af 1900-tallets mest betydningsfulde i Danmark. Han levede 1902-71.

Han fik sit gennembrud i 1929 med Fremtidens Hus, som han tegnede sammen med Flemming Lassen. Det udgjorde sammen med bl.a. boligbyggeriet Bellavista og Bellevue Teatret introduktionen af modernistisk arkitektur i Danmark. Bygningerne var karakteriseret ved hvide eksteriører, åbne grundplaner og ved at være opført i beton, glas og stål.

Blandt hans senere hovedværker er Aarhus Rådhus (sammen med Erik Møller), SAS Royal Hotel i København og Saint Catherine's College i Oxford. En tendens til øget geometrisering af former og til gentagen brug af visse former kan bl.a. spores i Danmarks Nationalbank.

Annonce

Arne Jacobsens designvirksomhed omfatter bl.a. sølvtøj, lamper og møbler, fx stolene Svanen, Ægget og Myren.