• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pressemeddelelse 15. maj 2009

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

19.000 har meldt sig som forfattere til Den Store Danske

Kun fem uger efter at Gyldendal gik i luften med sin åbne encyklopædi - Den Store Danske - er sitet på top 50 over Danmarks mest besøgte internetsider. Dermed har Den Store Danske allerede i debutmåneden overhalet etablerede medier som Information.dk, Kristeligt-Dagblad.dk og Rejseliv.dk.

Den voldsomme interesse har resulteret i flere end 2.000 nye artikler og ca. 3.000 nye billeder. I alt rummer www.denstoredanske.dk nu ca. 164.000 opslagsord og har dermed befæstet sin position som Danmarks største vidensmedie.

Ca. 20.000 unikke brugere besøger sitet hver dag, og 19.000 har valgt at registrere sig som medforfattere til Den Store Danske.

Annonce

”Brugernes artikler og forslag til redigering er generelt af meget høj kvalitet,” siger Lars Boesgaard, direktør for Gyldendal Fakta. ”Det bekræfter vores formodning om, at der rundt om i landet findes mange eksperter med dyb specialviden, som de gerne vil dele med alle danskere. Samtidig kan vi konstatere, at de er meget kompetente og ansvarsbevidste formidlere, så troværdigheden i Den Store Danske forbliver høj.”

De høje brugertal viser, at Den Store Danske opfylder et stort behov blandt danskerne for et netleksikon, som kombinerer brugerinvolvering og redaktionel proces. Samme konklusion synes Encyclopedia Britannica at være nået frem til, da de for nylig offentliggjorde, at de også vil invitere brugerne med i redaktionen. Man vil dog stadig fastholde en abonnementsordning i modsætning til Den Store Danske, hvor brugerne har gratis adgang.

Med venlig hilsen

Gyldendal

For yderligere information kontakt:

Direktør, Gyldendal Fakta, Lars Boesgaard, 29 43 38 90

Forlagschef, Gyldendal Digital, Cliff Hansen, 20 78 71 70

Fakta om www.denstoredanske.dk

Lanceret som gratis og brugerbaseret netleksikon den 26. februar 2009.

Status den 14. maj 2009

Antal unikke brugere/dag: ca. 20.000
Antal unikke brugere siden lanceringen: 971.000
Antal forfattere med adgang til at redigere og skrive: 19.000
Antal artikler totalt: 164.000
Placering på FDIMs liste (Foreningen af danske interaktive medier): nr. 49

Den Store Danske Quiz

Flere end 40.000 deltagere har besvaret spørgsmål 2.100.000 gange
Quizzen startede 2. marts og fortsætter frem til 28. juni. Der udtrækkes vindere hver uge og til slut findes vinderne af de tre hovedpræmier, blandt andet en rejse for to til Caribien. Der udloddes præmier for i alt 175.000 kr.
Læs mere på http://quiz.denstoredanske.dk/

Den Store Danske som annoncemedie

Flere end 15 millioner annoncevisninger og 69.000 klik på annoncerne. Høj responsrate for medier i sin kategori



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Pressemeddelelse 15. maj 2009
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Historik