Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nyheder 26.2.2014 - denstoredanske.dk fylder år

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

En stor dag

Den Store Danske har netop nu fem års jubilæum. Den 26. februar 2009 åbnede denstoredanske.dk, så alle frit kunne læse artiklerne fra Den Store Danske Encyklopædis 22 bind.

Kombinationen af det fagligt solide udgangspunkt og aktiv brugerinvolvering har vist sig at være en stor succes.

Succes i tal

Gennem årene er sitet blevet besøgt mere og mere. I februar 2010 fandt 40.000 mennesker hver dag vej til denstoredanske.dk, i 2014 har tallet passeret 100.000 daglige besøg.

Annonce

I FDIM's statistik over mest besøgte danske sites er denstoredanske.dk rykket fra en 29. plads i 2010 til en 18. plads i 2014.

Se hele FDIM's statistik

Mere indhold

Gennem årene har ca. 1200 aktive brugere opdateret rigtig mange artikler i leksikonet. Det er vi alle glade for, og herfra takker vi for indsatsen. Mange deltager aktivt ved også at forsyne leksikonet med billeder.

I løbet af de sidste to år er der desuden kommet ti fagværker til. Værkerne er dels opslagsværker, dels samlede fremstillinger af et emne. De spænder vidt - fra litteraturhistorie til geologi.

Værker på denstoredanske.dk

Viden, du kan stole på

Når en bruger opdaterer en artikel, vises det på skærmen med teksten Ikke-verificeret, dvs. ikke godkendt af redaktionen. Redaktionen og tilknyttede eksperter læser alle ændringer igennem, redigerer og godkender artikler. Godkendte artikler har teksten Verificeret.

Opslaget verificere