• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nyheder 17.8.2012 - denstoredanske.dk har vokseværk

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Mere end et leksikon

Vi har i et stykke tid haft mere end et leksikon på denstoredanske.dk. Sitet er et videnunivers med troværdig viden. Denne sommer har vi tilføjet tre værker, som tidligere er udkommet i bogform.

Symbolleksikon

Regn symboliserer frugtbarhed, og palme symboliserer sejr eller berømmelse. Denne form for brug af sprog kan undertiden være svær at følge. I Symbolleksikon kan du få idéer til, hvad ting kan betyde. Materialet er fra en bog, skrevet af Finn Stefánsson og udgivet i 2009.

Se Symbolleksikon

Annonce

Danmarks Oldtid

Fra de tidligste tider til ca. 1050. En grundig indføring i forholdene for befolkningen, der boede i det, vi nu kalder Danmark. De fire bind, der udgør værket Danmarks Oldtid, er skrevet af Jørgen Jensen. Det er en præsentation, der inkluderer en række arkæologiske fund, der ikke før er beskrevet i så stor en sammenhæng. Udkom som bog i 2006.

Se Danmarks Oldtid

Gyldendals Teaterleksikon

Materialet rækker fra det antikke græske teater til de seneste tendenser. Nutiden er prioriteret, fra skuespillet over den nye musikdramatik til performance, dans og eksperimenterende teaterkunst. Opslagsværket er skrevet af 55 førende danske teaterforskere. Bogen udkom i 2007.

Se Gyldendals Teaterleksikon



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Nyheder 17.8.2012 - denstoredanske.dk har vokseværk Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Historik