Gravhøje i Gammel Uppsala nord for Stockholm.

.

Uppsala, svensk by nord for Stockholm. Gammel Uppsala ligger 5 km N for det nuværende Uppsala. Gammel Uppsala var i hedensk tid hovedstad og et centrum for den svenske offerkult. Ifølge oplysninger hos den kristne historieskriver Adam af Bremen ca. 1075 har der ligget et guldtempel med statuer af de tre guder Odin, Thor og Frej, som man har ofret til. "Hvert niende år fejres en fælles højtid i Uppsala for alle Sveriges landskaber"; herunder ofres ni mænd, hvis kroppe hænges op i en hellig lund tæt ved templet, og samme sted ofres hunde og heste. Om offersangene beretter Adam, at de er så "uhøviske, at det er bedst at tie herom". Han omtaler også et vældigt træ med en kilde, hvori et menneske plejer at ofres levende.

Det kunne tyde på, at det er Odinsofre, og at sangene har haft forbindelse til frugbarhedskult omkring Frej. Træet minder om den mytiske ask Yggdrasil med dens brønd(e) eller kilde(r). Dvs. at myte og kult i så fald har været nøje sammenhængende, og at tempelområdet havde form som en mikrokosmisk afspejling af det mytiske makrokosmos.

I Gammel Uppsala findes stadig et større antal gravhøje og tre storhøje. Snorre omtaler dem i sin Ynglinge Saga som gravplads for Ynglingeslægten, dvs. sveakongerne. Kongegrave er det i hvert fald. Domkirken blev bygget i 1100-tallets midte og måske oven på rester af den hedenske helligdom. Undersøgelser i de seneste årtier har påvist, at der har ligget en stor hal i Gammel Uppsala i tiden frem til ca. 1000, hvor kulten sandsynligvis har været udøvet. Snorre fortæller endvidere om et kongeoffer i Uppsala efter hungersnød: Kong Domalde blev ofret, og straks kom der gode år. Svenske forskere mener, at kongeoffer kan have været en fast institution i Uppsala.

I Ynglinge Saga omtales også, at svenskekongen Adils døde ved et fald fra en hest under diseblótet i Uppsala. Heraf kan man måske udlede, at der har fundet et rituelt ridt sted i forbindelse med et sådant blót for diserne (dvs. kvindelige guddomme for liv og frugtbarhed). Et gæt er, at diseblót oprindelig var placeret ved forårsjævndøgn, og at festligholdelse med kristendommen søgtes knyttet til kyndelmisse, men uden held. Den svenske hedenskab var ikke sådan at besejre: Fra hedensk tid og helt frem til 1800-tallet har man i Uppsala holdt et årligt kæmpemarked, som man kaldte disting.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig