Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lejre

Oprindelig forfatter FSte

Lejre, skjoldungernes gamle kongesæde. Landskabet omkring den moderne stationsby sydvest for Roskilde emmer af forhistorie. Der er fundet omfattende bebyggelse, skibssætning og gravhøje, nok til at man må regne med, at der i Gammel Lejre i den sene del af oldtiden har været et sæde for en fyrsteslægt. Ved Lejre findes også Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter, oprettet 1964, og Lejre Museum, oprettet 2005.

Ifølge traditionen var Lejre Danmarks første kongesæde, skjoldungernes. Tre historieværker fra middelalderen skildrer denne sagnperiode: Lejrekrøniken, Svend Aggesens og Saxos Danmarkshistorier. Lejrekrøniken beretter også om, hvordan kongesædet under kong Ro flyttede til et sted ved fjorden, der opkaldtes efter ham: Roskilde. Lejre er også skildret hos den tyske historiker Thietmar ca. 1015; han omtaler et helligsted, med ofringer af 99 mennesker og heste, hunde og haner. Lejrekongerne omtales endvidere i det oldengelske heltedigt Bjovulf.

Arkæologiske udgravninger har siden slutningen af 1900-tallet godtgjort eksistensen af to storhaller fra hhv. 500/600-tallet og 800/1000-tallet. Den sidstnævnte har allerede fået navnet "Lejrehallen" og har med sine vældige dimensioner (48 x 11 m) formodentlig primært tjent som kultbygning. Ved siden af den har ligget et lille, solidt bygget hus, måske et opbevaringssted for kultiske genstande, fx gudestøtter.

Annonce

Navnet Lejre har tidligere været opfattet som en betegnelse for et hov. Det gammeldanske ord lethra og det norrøne hleiðra betyder "hytte, telt, bygning med tømmerkonstruktion" og er beslægtet med nudansk "lejr". Man troede tidligere, at Lejre var det kultsted, der omtales hos den romerske historieskribent Tacitus fra ca. 100 e.Kr. Ligeledes forestillede man sig, at dyrkelsen af guddommen Nerthus, som omtales hos Tacitus, skulle være foregået i Herthadalen tæt ved Lejre, velsagtens på grund af navnelighed mellem Nerthus og Hertha.

Herregården Ledreborg ligger nær ved Lejre. Da den tilhørende barokhave blev anlagt i 1740'erne i det skrånende, terrasseformede terræn, var man optaget af beliggenheden og naboskabet til Lejre, og haveanlægget blev udsmykket med skulpturer, der skal forestille Odin, Harald Blåtand mfl. På Ledreborgs gårdsplads skabtes et lysmonument, der skulle forestille Ragnarok, de hedenske guders undergang og de sejrende kristne "ildsjæle".

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: Lejre i Nordisk Mytologi, 2. udg. 2009, Gyldendal. Hentet 18. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=284532

Artiklen Lejre er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk