Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bravalla

Oprindelig forfatter FSte

Den blinde, gamle Harald Hildetand i sin kampvogn under slaget. Da han mærker, at Odin svigter ham, sætter han alt ind i kampen, og Lorenz Frølichs tegning fra 1852 viser ham et øjeblik før, han selv bliver fældet af fjenden.

Den blinde, gamle Harald Hildetand i sin kampvogn under slaget. Da han mærker, at Odin svigter ham, sætter han alt ind i kampen, og Lorenz Frølichs tegning fra 1852 viser ham et øjeblik før, han selv bliver fældet af fjenden.

Bravalla, Bråvalla, Brávellir, slette i Östergötland i Sverige, hvor der ifølge Saxo og flere islandske sagaer udkæmpedes et vældigt slag mellem den danske kong Harald Hildetand og den østgøtiske kong Ring. Dette sagnhistoriske slag er blevet et fast udtryk på dansk: "et bråvallaslag" i betydningen vældigt slag eller hidsig debat, jævnfør andre glidninger af oprindeligt mytiske eller sagnhistoriske fænomener, fx ragnarok, fimbulvinter og bragesnak.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: Bravalla i Nordisk Mytologi, 2. udg. 2009, Gyldendal. Hentet 14. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=284168

Artiklen Bravalla er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk