Vikar, norsk sagnkonge, der optræder i Saxos historie om helten Starkad. Odin ønsker, at denne konge skal dø en ynkelig død, og han sætter Starkad til at udføre den. Starkad bliver hirdmand hos Vikar, og de drager på sørøveri. Men et stormvejr truer sejladsen, og de lover guderne et menneskeoffer, hvis de bliver frelst. Herunder foregiver Starkad, at det er kongen, der er offer. Men under denne forprøve dør kongen, hjulpet på vej af Starkads sværd!

Ofret omtales også i Gautreks Saga i en lidt anderledes udformning, som et hængoffer i et træ. Bag fortællingen ligger det mytiske og kultiske træk, at Odin krævede ofre og ofrede sig selv til sig selv i et træ, og at der blandt ofrene var konger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig