Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Regnar Lodbrog

Oprindelig forfatter FSte

Regnar Lodbrog modtager Kraka i fiskenettet til venstre, mens han til højre har befriet kongedatteren Thora ved at slå slangen ihjel. Frisen for neden symboliserer Regnars eget endeligt og hans berømte ord: Grynte ville grisene, hvis de vidste, hvor meget galten lider. Tegning af Lorenz Frølich til A. Fabricius' Danmarkshistorie.

Regnar Lodbrog modtager Kraka i fiskenettet til venstre, mens han til højre har befriet kongedatteren Thora ved at slå slangen ihjel. Frisen for neden symboliserer Regnars eget endeligt og hans berømte ord: Grynte ville grisene, hvis de vidste, hvor meget galten lider. Tegning af Lorenz Frølich til A. Fabricius' Danmarkshistorie.

Regnar Lodbrog, dansk sagnkonge. Hans historie fortælles hos Saxo og i den islandske Regnar Lodbrogs Saga. Regnar er søn af (Sigurd) Ring, svenskekonge, men også regent over Danmark efter Harald Hildetands nederlag ved Bravalla i Sverige. Tilnavnet "Lodbrog" ("lodne bukser") fik Regnar, fordi han iført en stivfrossen dragt besejrede en drage (eller lindorm), der vogtede kongedatteren Thora. Han gifter sig dernæst med hende, men hun dør.

Anden gang gifter han sig med Kraka, den smukke, kloge og dydige "datter" af en bonde og den grimme kælling Grima på en lille norsk gård, som Regnar og hans mænd besøger. Regnar sætter hende på en prøve: Hun skal komme hverken påklædt eller nøgen, hverken mæt eller fastende, hverken alene eller fulgt af et menneske. Da hun viser sig med fiskenet og langt hår, der dækker kroppen, tyggende på et løg og ledsaget af sin hund, bliver Regnar overbevist om hendes klogskab. De gifter sig, men Regnar regner det åbenbart ikke for et "rigtigt" ægteskab; han trolover sig med svenskekongen Eysteins datter Ingeborg. Da Kraka hører dette, røber hun, at hun i virkeligheden hedder Aslaug og er datter af ingen ringere end Sigurd Fafnersbane og Brynhild. Som bevis herfor, siger hun, vil hun føde en søn, der skal opkaldes efter Sigurd, og som vil have et mærke som en slange i det ene øje ligesom sin berømte morfar.

Efter store krigstogter i bl.a. England ender Regnar sine dage i den engelske konge Ellas ormegård (slangegård). Først bider slangerne ikke gennem hans dragt, men Ella finder ud af det og tager dragten fra ham. Uden den er Regnar dødsens og udånder med ordene: "Grynte ville grisene, hvis de vidste, hvor meget galten lider."

Annonce

En af Regnars sønner, Ivar Benløs, tager en grum hævn: Da han har fanget kong Ella, "huggede man hans ribben fra rygraden og vred dem udad, så de sad udspilede som en ørns vinger". Ivar bygger London og bliver konge af England.

Historien om Regnar er rammet ind af de to slangehistorier i forbindelse med hans indvielse til helt og ved hans død, hvor hans sidste ord er et metaforisk og bogstavrimende udsagn om sønnernes hævn.

Nogle forskere har opfattet Regnar som en historisk skikkelse. Kong Ella døde faktisk i kamp mod danske angribere 867 ved York. Ifølge traditionen gav Regnar digteren Brage den Gamle et skjold med mytologiske scener, som denne skrev sit skjaldedigt Ragnarsdrápa over. Regnar optræder også i en sent tilblevet "dødssang", hvor han jubler over at være faldet eller ofret som Odinskriger og glæder sig til at blive modtaget i Valhal.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: Regnar Lodbrog i Nordisk Mytologi, 2. udg. 2009, Gyldendal. Hentet 11. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=284656

Artiklen Regnar Lodbrog er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk