Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sønnetabet

Oprindelig forfatter FSte

Sønnetabet, Sonatorrek, skjaldekvad i Egils Saga. Digtet, der er på 25 strofer, er det mest personlige og bevægende digt, vi kender fra den gamle nordiske litteratur. Efter sin søn Bødvars død er Egil gået i enrum og vil ikke tage føde til sig. Særlig tragisk for Egil er det, at Bødvar er død ved en ulykke på havet, og at en anden søn, Gunnar, døde af sygdom. Derfor kommer de ikke som faldne krigere til Valhal, men til det dunkle dødsrige Hel. Egil føler, at hans "slægtsgærde" er brudt, hans "æt lakker mod enden". Selv er han gammel og ensom.

Egil anklager først havgudinden Ran, "den våde rovmorder", for at være skyld i sorgen. Men siden løfter han angrebet et trin op, til selveste Odin, digtekunstens gud. Som skjald har han indgået en pagt med Odin, men denne har brudt eden. Digtet bliver et digt om sorg og om ikke at kunne digte, men da Egil jo er godt i gang med at skrive et digt, afslutter han sit digt opfyldt af inspiration. Nok er han ramt af skæbnen, men "glad og med god vilje" venter han på sin egen død.

Første strofe af Sønnetabet i original og tre oversættelser:

Mjǫk erum tregt
tungu at hrøra
eðr loptvæi
ljóðþundara,
era nú vænlegt
um Viðris þýfi
né hógdrægt
ór hugar fylgsni.

Johannes V. Jensen, 1930
Det falder mig træls
at røre tungen;
en sten på brystet
stemmer for åndedrættet.
Med ordets tryllemagt
har det sig trangt,
når tankens hus
i stormen hælder.

Martin Larsen, 1946
Tungt og trægt
tungen løftes,
min sangs vægt
sorg nedtynger;
Vidurs rov
ej venter jeg
så snart strømmer
af sjælsdybet.

Preben Meulengracht Sørensen, 1990
Meget trægt går det
tungen at røre,
at løfte vægten
med versets skat;
Odins tyvegods
ikke let fundet,
tungt at slæbe
fra sindets skjul.

I prosarammen omkring digtet har Egils datter, Thorgerd, lokket ham til at tage føde til sig, og så kan han - som den stivnakke han er - ikke forblive i enrum. Det er også Thorgerd, der lokker Egil til at kvæde et mindekvad om Bødvar. For øvrigt har Egil endnu en søn, den sympatiske Thorsten, der optræder i Gunlaugs Saga. Men han har måske ikke været kriger nok for sin far.

Annonce

På en måde går Egil den samme "død" igennem som sin edsfælle Odin. Om Odin fortælles det i eddadigtet Hávamál, at han hængte sig selv op som offer på et træ for at få visdom og digterevne. Egils ophold i enrum kan siges at have samme karakter.

Der hersker stor tvivl om digtets autencitet. Måske har Snorre, som regnes for forfatter til Egils Saga, haft en finger med i spillet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: Sønnetabet i Nordisk Mytologi, 2. udg. 2009, Gyldendal. Hentet 13. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=284768

Artiklen Sønnetabet er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk