Laxdøla Saga, islændingesaga om "folkene i Laksådalen". Sagaen er omfangsrig og med et vældigt persongalleri. Den fortæller en slægts historie fra landnam til ca. 1030. Det er en forfaldshistorie om et stigende antal stridigheder. I centrum står en række kvindeskikkelser. Den sidste er Gudrun, der optræder i en trekantshistorie. Trekantsdramaet med to mænd om én kvinde er et hyppigt tema i islændingesagaerne. Dramaet i Laxdøla Saga minder også om en kærlighedsforvikling i eddadigtene om helten Sigurd Fafnersbane, hvor der dog er tale om to kvinder om én mand. Gudrun ender som kristen, og hermed antydes en ny værdinorm.

Blandt laxdølerne er Olaf, der omgiver sig med pragt og derfor får tilnavnet "På" (påfugl). Han bygger bl.a. et ildhus med fornemme, mytologiske malerier på vægge og loft, beskrevet i skjaldedigtet Húsdrápa. Et slægtsklenodie, sværdet Kongegaven, spiller en skæbnesvanger rolle.

Adam Oehlenschläger skrev et drama om den lidenskabelige, interessante og splittede Gudrun i Kiartan og Gudrun, 1848.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig