Knæsætning, ritual i det gamle Norden, hvor en mand kunne sætte et barn på sit (højre) knæ og derved anerkende det som sit eget, som foster- eller adoptivbarn. Nogen præcis ritualtekst dertil er ikke overleveret. Sammen med knæsætning kan der være foretaget vandøsning og navngivning. I nutidens asatro, Forn Siðr, har man et knæsætningsritual, der på én gang er en ceremoni for fødsel, navngivning og familieoptagelse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.