Fotograferet 2006.

.

Suzanne Brøgger, 1944, dansk forfatter. Hendes optagethed af nordisk mytologisk stof viser sig især i hendes meget frie gendigtning af eddadigtet Vølvens Spådom fra 1994 (revideret udgave 2002).

Brøgger benytter en særlig kvindelig vinkel i teksten. Selve fremsigelsen af digtet skaber identifikation med den synske vølve, og oplæsningen nærmer sig derved kultdramaets religiøse og skabende situation. Vølven gennemgår de samme tre led af skabelse, undergang og genskabelse, som udspilles i hele kosmos. I sit totalsyn kan hun udfordre de mandlige guder, der ikke kender hendes hemmeligheder. Forfatteren tolker i en indledning digtet som en evig indvielsesrejse, hvor verden må forgå for at opstå. Det er en særlig kvindelig erfaringsproces, hvor rejsen må gå til underverdenen, urmoderstedet, for at genskabe psykisk energi og nedbryde patriarkatet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig