Blyantstegning udført 1847 af P.C. Skovgaard, der selv som ung blev grebet af Grundtvigs fortolkninger af kristendommen, Danmark og den nordiske mytologi til én meningsfuld helhed.

.

Den energiske, næsten monomane optagethed af Nordens dybe sammenhæng med kristendommen, som pastor Grundtvig gennem et par menneskealdre lagde for dagen, kaldte selvfølgelig på humoristiske karikaturer i samtiden. Her sidder han på Sleipner, Odins ottebenede hest, som sparker ud med bagbenene efter ordene Tysk og Latin. Blyantstegning fra 1846 af Constantin Hansen.

.

N.F.S. Grundtvig, Nikolai Frederik Severin Grundtvig, 1783-1872, dansk digter, præst, politiker og historiker. Hans betydning for en folkeoplysende formidling af den nordiske mytologi i Danmark er helt central.

Med et eksistentielt forhold til myterne tolkede han dem dels ind i sit eget liv, dels ind i historiens og nationens gang og i det enkelte menneskes livsforløb. Intuition ("anelse") og videnskabelige kildestudier gik op i en højere enhed for ham, lidenskab og videnskab går i ét i hans helhedssyn, det såkaldte "asasyn". I asasynet kæder han hedenskab og kristendom sammen ved at lade Alfader (Gud) og Jesus optræde sammen med de hedenske guder og være en slags slutsten i en lang proces fra hedenold til i dag.

I løbet af en kort årrække, fra 1818 til 1823, fordanskede Grundtvig hele tre omfattende storværker fra oldtid og middelalder. Saxos Danmarks Krønike oversatte han fra latin i en meget djærv-folkelig stil med ordspil osv. Snorres Heimskringla oversatte han fra det norrøne sprog under titlen Snorro Sturlesøns Norske Konge-Krønike, og endelig oversatte han det oldengelske epos Bjovulf under titlen Bjowulfs Drape.

Men Grundtvigs betydning for dansk opfattelse af nordisk mytologi er primært bygget på to værker, der begge har "Nordens Mytologi" i titlen. Nordens Mytologi eller Udsigt over Eddalæren, 1808, er skrevet med en personlig og national baggrund: hans egen (ulykkelige) forelskelse i den ældre godsejerfrue Constance Steensen-Leth og Danmarks politiske katastrofe 1807 med englændernes bombardement af København. Han lader myterne udtrykke den dybere mening, at de skal opfordre til åndelig genrejsning af Danmark. De nordiske guder levendegøres som bevidsthedsstørrelser, som midler til fortolkning af livet. Samtidig forholder Grundtvig sig kildekritisk, idet han ser, at eddadigtene rummer det primære stof, mens Snorre, Saxo og sagaerne kommer i anden række. Han bruger eddadigtet Vølvens Spådom til at opbygge et stort historisk-kosmologisk drama. Der er afgjort tale om et videnskabeligt arbejde, bl.a. gennem en række systematiseringer af stoffet, men indimellem tilføjer han egne digte i en stil, der er påvirket af Oehlenschläger.

Inspireret af et ophold i England skrev Grundtvig en "anden udgave", Nordens Mythologi eller Sindbilled-Sprog, 1832, det absolutte hovedværk inden for hans nordiske arbejder. I England havde han set dampmaskinerne og den industrielle driftighed som et udtryk for "Nordens Kæmpeaand". Maskinhallernes hammere var "i virkeligheden" lyden af Thors hammer. Nu ønskede han at kunne kalde denne kæmpeånd frem i dens sande hjemland, Danmark.

Grundtvig opfatter myterne som "sindbilleder", dvs. som symboler. Myterne skal læses som billeder på og profetier om på én gang det enkelte menneskes liv, folkets liv og hele menneskehedens og verdenshistoriens gang. Der er tale om "en universal-historisk Udvikling" og en "historisk-poetisk Anskuelse". Myterne er udtryk for de kræfter, der engang har rørt sig i det nordiske folk, og for dette folks ønsker og drømme, og de kan tolkes som symboler på, hvordan det senere skulle gå folket. Den kamp, der i myterne står mellem aser og jætter, er også det enkelte menneskes kamp. Men det er samtidig en kamp mellem to forskellige livsholdninger. Aserne repræsenterer en folkelig kultur med det levende ord i centrum, en kulturform, man har mødt i vikingetidens Norden og i det antikke Grækenland. Jætterne repræsenterer en klassisk lærd kultur, boglig lærdom, en kulturform, man har mødt i de latinske lande. I hans senere udviklede skoletanker svarer det til "skolen for livet" over for "skolen for døden". Der er ingen grænser for, hvor voldsomt Grundtvig hugger ud efter romerne (og tyskerne).

Myterne op-lyser, vækker til folkedåd og til frihed. Der skal være frihed for alle synspunkter, "Frihed for Loke saavel som for Thor", som der står i det indledende "Rimbrev", men Loke bør bekæmpes med ord. I myterne ligger kristendommen i en slags svøb. Der er således tale om en genfødelse af både det kristelige og det "gammel-danske".

I tiden omkring 1844 holdt Grundtvig en række folkelige foredrag, som han udgav med titlen Brage-Snak. Begrebet "bragesnak" er sidenhen brugt nedsættende; de mange sammenligninger mellem den dunkle fortid og samtiden kunne gå helt grassat hos mange højskolefolk - og såmænd også hos Grundtvig selv.

I indledningen til Mytologien 1832 skrev Grundtvig, at myterne oprindelig har været mundtlige overleveringer, og at det derfor må være målet at få dem til at leve og blive brugt i en mundtlig sammenhæng. Denne tankegang blev i Danmark grobunden for tusindvis af mytologiske genfortællinger og mytologisk-folkelige foredrag i mere end 150 år efter Grundtvigs virksomhed.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig