Lue, Logi, jætte, der optræder i Snorres Eddas myte om Thor og Udgårdsloke. Her konkurrerer han med Loke om, hvem der kan spise hurtigst. De æder gevaldige mængder kød af samme trug og mødes på midten, men jætten har også spist kødbenene og truget; for - oplyser Udgårdsloke næste morgen - Lue er den personificerede ild.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.