Liv og Livtraser, ('Liv' og 'Den livskraftige'), to mennesker, der overlever Ragnarok. De omtales i eddadigtet VafÞrúðnismál og i Snorres Edda. Parret havde gemt sig i Hodd-Mimers Skov og levet af morgendug. Da den nye verden opstår, får de bolig i Gimle og bliver ophav til nye menneskeslægter. Deres funktion svarer til urtidens første menneskepar Ask og Embla, og som dem er de knyttet sammen med træet som symbol på liv.