Gullveig, gådefuld kvindeskikkelse, der optræder i eddadigtet Vølvens Spådom. Hendes navn betyder "Guldrus", "Gulddrik" eller "Guldkraft", og tilsyneladende symboliserer hun det guldbegær, som er en årsag til den første fejde i verden: striden mellem aser og vaner. Udsendt af vaner kommer hun til aserne, der spidder hende med spyd og brænder hende tre gange; men trods det lever hun videre og optræder - med navnet Heid - som vølve, der udøver ondtvoldende sejd. Efter episoden samles aserne til rådslagning på tinge, og Odin indleder krigen mod vanerne ved at sende sit spyd imod dem. Til sidst antydes det, at vanerne bryder gennem Asgårds hegn og synes sejrssikre. I næste sekvens af digtet har aser og vaner sluttet fred, og Asgård er genopbygget.

Det er almindeligt at opfatte Gullveig som en kenning for gudinden Freja, som er tæt forbundet med guld, og som ifølge Ynglinge Saga var den, der lærte aserne sejd. Efter vanekrigen blev Freja - måske som gidsel - optaget blandt aserne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig