Vølve, vǫlva, spåkone eller seerske, hvis udstyr bl.a. har været en stav i forbindelse med den magiske handling, sejden. Staven, vǫlr, har i en afledt sprogform givet navn til spåkonen.

Særlig kendt er den vølve, der i eddadigtet Vølvens Spådom fremsiger sin vision af verdens skæbne, helt fra skabelsen til undergang og nyskabelse. Hun skildres her i kontakt med jætterne. Hun er ekspert i ekstase, og hendes indsigt i tilværelsens hemmeligheder overgår tilsyneladende selv ekstasens og visdommens mester Odin. I eddadigtet Balders Drømme fortælles også, at Odin før Balders død søger råd hos en død vølve, som han opvækker og får til at forudsige Balders død.

En vølve i funktion som omrejsende spåkone ses i Erik den Rødes Saga.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig