• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

vølve

Oprindelig forfatter FSte

vølve, vǫlva, spåkone eller seerske, hvis udstyr bl.a. har været en stav i forbindelse med den magiske handling, sejden. Staven, vǫlr, har i en afledt sprogform givet navn til spåkonen.

Særlig kendt er den vølve, der i eddadigtet Vølvens Spådom fremsiger sin vision af verdens skæbne, helt fra skabelsen til undergang og nyskabelse. Hun skildres her i kontakt med jætterne. Hun er ekspert i ekstase, og hendes indsigt i tilværelsens hemmeligheder overgår tilsyneladende selv ekstasens og visdommens mester Odin. I eddadigtet Balders Drømme fortælles også, at Odin før Balders død søger råd hos en død vølve, som han opvækker og får til at forudsige Balders død.

En vølve i funktion som omrejsende spåkone ses i Erik den Rødes Saga.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: vølve i Nordisk Mytologi, 2. udg. 2009, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=284861

Artiklen vølve er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk