• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ymer

Oprindelig forfatter FSte

Kai Nielsens Ymerbrønd på Torvet i Faaborg. I en på en gang elegant og monumental løsning fremstiller kunstneren den livgivende ko, Audhumbla, som giver mælk til jætten Ymer. Den hornløse ko slikker samtidig Bure frem af de salte sten. Kai Nielsens oprindelige værk var hugget i sandsten og blev opstillet 1913, men blev 1964 erstattet af den nuværende bronzestøbte skulptur.

Kai Nielsens Ymerbrønd på Torvet i Faaborg. I en på en gang elegant og monumental løsning fremstiller kunstneren den livgivende ko, Audhumbla, som giver mælk til jætten Ymer. Den hornløse ko slikker samtidig Bure frem af de salte sten. Kai Nielsens oprindelige værk var hugget i sandsten og blev opstillet 1913, men blev 1964 erstattet af den nuværende bronzestøbte skulptur.

Ymer, Ymir, urjætte i skabelsesmytologien. Ymer er det første skabte væsen, der omtales i en række eddadigte, fx Vølvens Spådom og Grímnismál, og udførligere i Snorres Edda. Han opstår af mødet mellem varme og kulde i Ginnungagap. Koen Audhumbla nærer ham med sin mælk. Ymer er stamfar til rimtursernes jætteslægt. De fødes af hans armhuler og ved, at hans ene ben avler med det andet. Se ill. til Nicolai Abildgaard.

Ymer dræbes af aserne Odin, Vile og Ve, og af hans krop former de kosmos. Hans blod bliver til vandene, kroppen til jorden, knoglerne til bjergene, hans hjerneskal til himmelhvælvingen og hans hjerne til skyer. Af hans øjenbryn opfører aserne Asgård til værn mod jætterne.

Der er lidt forskel på overleveringen i eddadigtet VafÞrúðnismál, hvor det er Aurgelmer, der er ophav til rimturserne.

Annonce

Navnet Ymer går tilbage til et indoeuropæisk ord, der betyder "tvilling", "tvekønnet". Han så at sige skaber sig selv og kan avle med sig selv. En sådan forestilling om et tvekønnet urvæsen, en kaosmagt, er vidt udbredt og findes fx i den indiske mytiske forfader Yama eller Yima (ordet er det samme som Ymer). Forestillingen om, at urvæsenet dræbes og bruges som kosmiske byggesten, ses også i fx den indiske myte om Purusha, hvor den hierarkiske samfundsstruktur oprettes af urvæsenets kropsdele.

Ymer er et tegn på den tætte sammenhæng mellem kaos og kosmos. Uden kaos, intet kosmos. Denne sammenhæng ses også i religioners riter, hvor kaos truer, men også er den løsslupne festrus, der er forudsætningen for gendannelsen af kosmos. Se kosmologi, skabelse og urmenneske.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: Ymer i Nordisk Mytologi, 2. udg. 2009, Gyldendal. Hentet 21. juni 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=284874

Artiklen Ymer er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk