Hørg, harg, en af de tre betegnelser for et helligsted; de andre er hov og vi. Et hørg var måske en stenhob, en slags alter, oprindelig i det fri, siden i en kultbygning. I eddadigtet Vølvens Spådom nævnes det, at hørg og hov blev tømret af aserne i urtiden; her er der nærmest tænkt på en trækonstruktion. De seneste arkæologiske undersøgelser i bl.a. Lejre, ved Tissø og i Uppåkra nær Lund (i Skåne) har afsløret spor af solidt byggede småhuse ved siden af de store haller; sådanne småhuse kan tænkes at være af samme slags som de mytiske "højttømrede hørg", der nævnes i digtet. Se også helligdom.