Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Yggdrasil

Oprindelig forfatter FSte

Billedtæppe af Jette Erlandsen, 1985. 220 x 300 cm.

Billedtæppe af Jette Erlandsen, 1985. 220 x 300 cm.

Yggdrasil, Ask Yggdrasil, verdenstræet, der fra krone til rod går gennem verdens tre planer: himmel, jord og underverden. Det står midt i verden som en slags verdenssøjle. Træet kaldes også Lærad og Mimameid (Mimers træ), og religionshistorisk kan det sammenlignes med Irminsul.

Træet er et vældigt og samlende symbol for hele kosmos, for ordenen i verden. Det er ifølge flere tekster et stedsegrønt asketræ, udførligst beskrevet i Snorres Edda, der citerer eddadigtene Vølvens Spådom og Grímnismál. Øverst i træet sidder en ørn, på stammen piler et egern, Ratatosk, op og ned og sørger for at sætte fjendskab mellem ørnen og dragen Nidhug, der gnaver af træets rødder. Hjorten Eiktyrner æder af de nye skud. På Valhals tag står geden Heidrun og spiser af Yggdrasils blade, og fra dens yver flyder ikke mælk, men mjød til de faldne krigere, einherjerne. I denne skildring peges dels på frugtbarhed, dels på en evig kaostrussel. Ragnarok i mindre doser truer hele tiden kosmos, og ved selve Ragnarok skælver og klager den gamle rodfæstede ask (Vølvens Spådom, strofe 47).

Yggdrasil

Odins indvielse

"Jeg ved, at jeg hang
i vindomsuste træ
ni hele nætter,
med odden såret,
viet Odin,
selv selve mig,
i det træ,
som ingen ved,
af hvilken rod det randt.

Brød gav de mig ikke,
ingen bød mig drik,
ned så jeg nu:
med et råb tog jeg
runerne op
og rev mig så løs.

Ni kraftige sange
fik jeg af den kloge søn
af Bøltorn, Bestlas far,
og en drik jeg fik
af den dyre mjød,
østes med Odrører.

Da blev jeg fyldt
med frodig visdom,
fik vækst og veltrivsel;
ord blev til ord
og avled nye,
værk blev til værk
og virked nye."

(Fra Hávamál, strofe 138-141)

Ved træets rødder er der tre brønde eller kilder. Ind under Asgård findes nornernes brønd, Urds brønd; her samles aserne hver dag for at holde ting, og med vand fra brønden overrisler nornerne træet. Mimers brønd er ved den anden rod, der vokser ind under Jotunheim, jætternes sted, "hvor Ginnungagap var i gamle dage"; Mimer drikker sig hver dag visdom til med vand fra brønden, som han indtager med Gjallarhornet. Den tredje brønd hedder Hvergelmer og findes ved den rod, der vokser ind over dødsriget Hel i Niflheim.

Annonce

Der er lidt problemer med brøndenes antal og med røddernes funktion. Måske har der "oprindelig" kun været tale om én brønd. Ifølge Grímnismál er en af de tre rødder forbundet med menneskenes verden, dvs. Midgård, og både Mimers og Urds brønd forbindes med visdom.

Snorre skriver, med belæg i Vølvens Spådom, at træet vandes hver dag af nornerne med brøndvand og slam, for at træet ikke skal visne eller rådne. "Det vand er så helligt, at alle ting, som kommer i brønden, bliver så hvide som hinden inde under æggeskallen". Derfra kommer den dug, der som "honningfald" nærer bierne. Træet "grønnes evigt". Man bemærker formuleringen: Træet er altså kun evigt grønt, hvis det vandes. Verden skal opretholdes gennem en kulthandling, der efterligner skabelsen af dette urtræ, en kulthandling man må forestille sig foretaget ved de hedenske helligdommes store træer. I Adam af Bremens skildring, der dog kun er andenhånds, af helligdommen i Uppsala nævnes netop "et vældigt træ, der står og breder sine grene vidt ud, grønt både sommer og vinter. Ingen ved, af hvad art det er. Der findes også en hellig kilde, til hvilken der bringes ofre". Yggdrasil har sin mikrokosmiske parallel i træet i helligdommen, i træet på tunet ved den enkeltes hjem og vel også i højsædestøtterne indendørs.

De første mennesker blev skabt af to træer, og det ene hedder tilmed Ask. Stamforældrene til nye mennesker efter Ragnarok, Liv og Livtraser, søger ifølge eddadigtet VafÞrúðnismál ly i Hoddmimers skov, efter al sandsynlighed identisk med Yggdrasil. Yggdrasil er altså med som livgiver i hele det kosmologiske forløb.

Guden Heimdal er tæt forbundet med træet. Han er en guddom ved "verdensaksen", og hans "hørelse" (hljóð) er gemt ved træet.

Navnet Yggdrasil betyder "den stygges hest". Yggr, "den stygge", er et tilnavn til Odin, og drasill et lidt højtideligt navn for en hest. Navnet er en kenning, en mytologisk metafor, der viser hen til en situation, der beskrives i eddadigtet Hávamál. Her står, at Odin hænger sig selv op i træet som offer til sig selv. Derved fyldes han af underverdenens visdom, af runemagisk evne og digterisk inspiration. Hængende i verdenstræet kan han overskue alle verdener og rejse i alle dimensioner, på en måde skabe hele verden som et produkt af sin vældige fantasi.

Klaus Høecks første digtsamling, Yggdrasil, 1966, kombinerer i en kompleks form motiver fra nordisk mytologi, nutidige situationer i et sjællandsk landskab og filosofisk og matematisk tankestof.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: Yggdrasil i Nordisk Mytologi, 2. udg. 2009, Gyldendal. Hentet 12. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=284873

Artiklen Yggdrasil er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk