Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Valhal

Oprindelig forfatter FSte

Valhal, Valhalla, Valholl, ('De faldnes hal'), det sted, hvor de faldne krigere, einherjerne, kommer. Valhal ligger i Asgård og er Odins bolig. Det var Odin, der bestemte over kriges udfald og herunder sørgede for, at valkyrier bragte de faldne krigere til Valhal. Her blev krigerne modtaget af Odin, og her vil deres nye "liv" forme sig så paradisisk, som en kriger kunne forestille sig det: Hver dag skulle man kæmpe på livet løs, men være udødelig, og hver aften sørgede kok og valkyrier for, at flæskesteg af den evigt gendannede Særimner og mjød flød i lange baner. Den eneste, der ikke æder til han sprækker, er Odin; hans eneste føde er vin, og kødet giver han sine to ulve.

Valhal beskrives både i Snorres Edda og i eddadigte, ikke mindst Grímnismál. Den har hele 540 rum, og 800 krigere kan gå igennem porten ad gangen. Der er borde og bænke, og brynjer og spyd indgår i udsmykningen. Taget er tækket med skjolde, og geden Heidrun går deroppe og æder af Yggdrasils blade; fra dens yver flyder mjød til de tørstige einherjer.

En forsker mener noget dristigt, at hallens udseende skulle være påvirket af nordboers oplevelse af Colosseum i Rom med de vældige portåbninger og med gladiatorkampe. En anden forsker mener at kunne se en parodi på vikingens paradisforestilling i Snorres stykke om Valhal; men det er næppe troværdigt, fordi Snorre i så høj grad citerer fra Grímnismál. Se også døden.

Annonce

På billedsten ses ofte en scene, hvor de døde krigere på et skib føres til de dødes land, og hvor de på Odins hest Sleipner føres til Valhal og modtages af en valkyrie med mjødhorn. Nogle forskere har foreslået, at der i denne scene - og i tilsvarende dødsscener i Hel - rituelt har været tale om et helligt bryllup: Den døde modtages af den kvindelige "ejer" af dødens sted, og et bryllup finder sted. Brylluppet kan tolkes som en indvielsesrite til de dødes sfære. Den døde skulle også have godt med gaver og gods med til sin nye tilværelse. Muligvis har forestillingerne om Odins dødsrige udviklet sig fra at være et dystert sted, der ligner Hel, til idealstedet Valhal.

Valhal er for en sen eftertid blevet symbol for det brovtende og øllarmende feststed. Valhalla er også titlen på en populær dansk tegneserie.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: Valhal i Nordisk Mytologi, 2. udg. 2009, Gyldendal. Hentet 14. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=284822

Artiklen Valhal er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk