Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hel

Oprindelig forfatter FSte

Hel, i nordisk mytologi navnet på både dødsriget og dets herskerinde. Hendes glubske hund hedder Garm. Hun bor i Helheim, hvor to trælle dvasker omkring. Nordiske gude- og heltesagn fortalt for børn i Christian Højgaards streg.

Hel, i nordisk mytologi navnet på både dødsriget og dets herskerinde. Hendes glubske hund hedder Garm. Hun bor i Helheim, hvor to trælle dvasker omkring. Nordiske gude- og heltesagn fortalt for børn i Christian Højgaards streg.

Hel, ('Det skjulte, Det indhyllede'), navn på både det underjordiske dødsrige og på dets personifikation, den bistre herskerinde over underverdenens "sale". Hel er Lokes og Angerbodes barn og søster til to andre dæmoner, Fenrisulven og Midgårdsormen.

Hel skildres i Snorres Edda: Odin kaster hende i Niflheim og giver hende ni verdener, som skal være opholdssteder for de mennesker, der dør af sygdom eller alderdom. Hun har selv en stor bolig, og alle ting i hendes hjem har ulykkesnavne, fx hedder hendes bord Hunger og hendes kniv Sult. Hun er meget truende og barsk, halvt blåsort som et lig, halvt kødfarvet som et levende menneske.

Formodentlig har dødsriget Hel oprindelig været opholdssted for alle døde. Men på et tidspunkt er forestillingen om et paradisisk Valhal i Asgård for de faldne krigere opstået. Vejen til Hel går "nedad og mod nord". I myten om Balder fortælles om Hermods ridt til Hel. Det nævnes, at det tager ni mørke døgn for ham at ride derned, og at han må passere en å og en bro, Gjallarbroen, bevogtet af møen Modgunn. Det er forgæves, at han forsøger at få Balder løst fra de dødes rige.

Annonce

Tilværelsen i dødsriget skildres som trist og glædesløs og kan i den henseende minde om det græske dødsrige Hades. Men det er ikke et straffested, som det skildres i de kristne/middelalderlige forestillinger om Helvede. Helvede betyder sprogligt "Hels straf". Det er ejendommeligt, at den hedenske terminologi bliver videreført i den kristne periode, på engelsk direkte som "hell", på tysk som "Hölle" og på dansk med varianten "helvede". Allerede Snorres gengivelse af Hels karakter viser afsmitning fra det kristne straffested.

Der anes en forestilling om et endnu dybere og dunklere rige under Hel, Niflhel.

Nogle forskere mener, at der har været en idé om, at de døde tænktes at gennemgå en overgangsrite. Denne dødsrite havde form af et nyt bryllup, nu som "ægtefælle" med Hel. Dødsriten placerede endegyldigt den nyligt afdøde som død og med bolig i en skyggeverden, der minder om gravhøjens stenmørke. Se også kosmologi, underverden og døden.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: Hel i Nordisk Mytologi, 2. udg. 2009, Gyldendal. Hentet 10. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=284406

Artiklen Hel er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk