Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ulve

Oprindelig forfatter FSte

Tysk træsnit fra ca. 1600, som i folketroens tradition viser et forhekset og forvandlet menneske, en varulv, som overfalder og dræber mennesker.

Tysk træsnit fra ca. 1600, som i folketroens tradition viser et forhekset og forvandlet menneske, en varulv, som overfalder og dræber mennesker.

ulve, I mytologien optræder en serie dæmoniske personer i ulveskikkelse, ikke mindst Fenrisulven, Lokes frygtelige barn. I myten om afstraffelsen af Loke efter Balders død bliver Balders søn Vale omskabt til en ulv for at rive sin bror Narfe i stykker, så aserne kan bruge hans tarme til at binde ulvefaderen Loke med. Også Odin har ulve, Freke og Gere, der altid lå ved hans fødder; da Odin aldrig spiste (men kun drak vin), kastede han al sin mad til de glubske dyr. Jætteulvene Hate og Skoll slugte i Ragnarok henholdsvis Månen og Solen, som de havde forsøgt at fange siden "tidernes morgen". Hunden Garm, som Tyr kæmper med i Ragnarok, er nok også en ulv og identisk med Fenrisulven.

I folketroen er en varulv ("mand-ulv") en forvandlet mand, der for en tid eller varigt er udstyret med ulvens vilde egenskaber. Varulve er der mange af i litteraturen. Kveld-Ulf, Egils far i Egils Saga, bliver - som navnet afslører - en ulv om aftenen. I Aksel Sandemoses roman Varulven, 1958, bruger forfatteren motivet om sine hovedpersoners hjemsøgelser og fortrængninger af fortiden og citerer herunder en gammel varulvevise.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: ulve i Nordisk Mytologi, 2. udg. 2009, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=284810

Artiklen ulve er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk