• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

lindorm

Oprindelig forfatter FSte

Våbenet, der indtil 2003 anvendtes af Bornholms Amtskommune, er registreret. Våbenet blev tegnet i 1942; det er en videreførelse af det våben, som Frederik 3. efter de øvrige Skånelandes afståelse til Sverige 1658 antog for øen for at understrege dens tilhørsforhold. Figuren, der i nyeste tid fejlagtigt er blevet opfattet som en grif, er en hornet lindorm og beslægtet med den lindorm, der indtil 1972 stod for de venders konge i det store rigsvåben.

Våbenet, der indtil 2003 anvendtes af Bornholms Amtskommune, er registreret. Våbenet blev tegnet i 1942; det er en videreførelse af det våben, som Frederik 3. efter de øvrige Skånelandes afståelse til Sverige 1658 antog for øen for at understrege dens tilhørsforhold. Figuren, der i nyeste tid fejlagtigt er blevet opfattet som en grif, er en hornet lindorm og beslægtet med den lindorm, der indtil 1972 stod for de venders konge i det store rigsvåben.

lindorm, menneskeædende slange eller drage med udpræget forekomst i folketraditionen. "Lind" er et gammeldansk ord, der betyder slange (slangen er lind, dvs. bøjelig), og "orm" betyder også slange, jævnfør fx Midgårdsormen. Særlig kendt i nordisk tradition er kristendommens kamp med lindormen i sagn, hvor lindormen dæmoniserer et sogn ved at lægge sig rundt om kirken - et tema, der tages op i Orm og Tyr, Martin A. Hansens værk fra 1952 om hedenskab og kristendom. I folkeeventyr kan lindormen være en fortryllet kongesøn ("Kong Lindorm"), der splitter flere brude ad, før en kærlig almuepige frelser ham ved en næsten rituel aflægning af hans mange hamme på bryllupsnatten.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: lindorm i Nordisk Mytologi, 2. udg. 2009, Gyldendal. Hentet 16. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=284537

Artiklen lindorm er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk