• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

heste

Oprindelig forfatter FSte

heste, spiller en markant rolle i både myter og kult. Særlig kendt er Odins ottebenede hest Sleipner, som Loke føder, efter at han i skikkelse af en hoppe har forført hingsten Svadilfare. Sleipner er en magisk hest, der kan bevæge sig lynhurtigt i alle elementer; den kan opfattes som et udtryk for Odins evne til i ekstase at bevæge sig i tid og rum. Verdenstræet Yggdrasil betyder "Odins hest"; navnet peger på en myte om, at han ofrer sig til sig selv i træet.

Motivet i Faxe Kommunes våbenskjold er hentet fra den nordiske mytologi og spiller på kommunens navn. Blasoneringen lyder:

Motivet i Faxe Kommunes våbenskjold er hentet fra den nordiske mytologi og spiller på kommunens navn. Blasoneringen lyder: "Delt af sort og sølv, to mod hinanden vendte afrevne hestehoveder over tre bølger i modsatte tinkturer." Med lidt fantasi kan man forestille sig, at Faxe Banke, som ligger ca. 76 m over havet, har lignet hestemanker, og det har ledt tankerne hen på de mytologiske heste Rimfakse og Skinfakse. Vandlinjerne under hestehovederne henviser til Faxe kommunes kystlinje, vandløbene i området og kalklagene i undergrunden.

Det er hestene Skinfakse og Rimfakse, der ved at føre Dag og Nat over himmelhvælvingen skaber lys og mørke. Solen og Månen har også heste forspændt deres himmelvogne. Det arkæologiske fund Solvognen fra Trundholm (fra bronzealderen) viser en hesteforspændt Sol. Valkyrierne skildres til hest, og til Valhal og Hel kommer de døde med hest eller skib.

Heste er knyttet tæt til frugtbarheden. Frej har som offerdyr hesten, og hans tjener Skirner får en hest af ham, da han på Frejs vegne skal fri til Gerd. En kult omkring Vølse, en hestefallos, må have forbindelse til Frej. På lignende måde som i den oldindiske hesteofferkult Ashvamedha har der nok været en kult med hesteoffer i Norden; Adam af Bremen skildrer et sådant i Uppsala-helligdommen. Sammesteds har Frej spillet en stor rolle, og han og svenskekongen har "forestået" en slags statskult med processioner til hest under de såkaldte diseblót, skildret i Heimskringla. I Ravnkels Saga er hovedpersonen en gode, der har et hov for Frej; Ravnkel giver Frej halvpart i en hest, og han forbyder andre at ride på den.

Annonce

Ofte har helte som en slags magisk attribut en hest af særlig kaliber. Fx er hesten Grane i stand til at bære voldsomme guldmængder, da Sigurd Fafnersbane har dræbt Regin.

At spise hestekød forekommer vel at være hedensk. Ved indførelsen af kristendommen i Island på Altinget i år 1000 bestemtes det dog, at man fortsat gerne måtte blóte i al diskretion, sætte børn ud og spise hestekød. Men disse hedenske skikke blev afskaffet få år efter.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: heste i Nordisk Mytologi, 2. udg. 2009, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=284424

Artiklen heste er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk