Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ged

Oprindelig forfatter FSte

Thor med sine gedebukke. Træsnit af Aksel Jørgensen, et af rækken af træsnit i stort format, som han udarbejdede i årene 1915-28 som illustrationer til Nordens Guder af Adam Oehlenschläger.

Thor med sine gedebukke. Træsnit af Aksel Jørgensen, et af rækken af træsnit i stort format, som han udarbejdede i årene 1915-28 som illustrationer til Nordens Guder af Adam Oehlenschläger.

ged, Thors vogn blev trukket af de to gedebukke Tandgnost og Tandgrisner.

Andre steder i overleveringen er geden forbundet med frugtbarhed og lystenhed. I eddadigtet Hyndluljóð karakteriserer jættekvinden Hyndla gudinden Freja på denne måde: "Lysten du tøjte/ løber om natten/ som med bukke/ brunstig ged".

På Valhals gyldne tag stod ifølge eddadigtet Grímnismál geden Heidrun og spiste blade af træet Yggdrasil. Fra hendes yver kom mjød til de faldne krigere; om natten løb hun lystent med bukke - og herfra stammer sammenligningen mellem Freja og geden.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: ged i Nordisk Mytologi, 2. udg. 2009, Gyldendal. Hentet 2. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=284297

Artiklen ged er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk