drage

Drage, fabeldyr med udbredt forekomst i sagnlitteraturen og i folketraditionen som vogter af (guld)skatte. En helt, fx Sigurd Fafnersbane eller et folkeeventyrs mandlige hovedperson, dræber dragen (eller slangen) med et sværd. Der er mindelser om nordisk mytologis altomfattende uhyre, Midgårdsormen, som Thor i myterne til stadighed kæmper med. Der er også mindelser om kirkesagns dyst mellem lindorm og tyr, hvor begge dør i kampen. Således kan man se, at både i nordisk mytologi, i folketroen og i kristendommen symboliseres kaos af drager/slanger.

I mange religioners skabelsesmytologi dannes kosmos, ved at en guddom spalter kaosuhyret og bruger dets kropsdele til at skabe struktur i verden. I nordisk mytologi er det ikke en drage, men urvæsenet Ymer, der spaltes. Men som stadig kaotisk kraft truer Midgårdsormen, en destruktion, der fører til Ragnarok, hvorefter alt begynder forfra, se Nidhug.

Det store oldengelske heltedigt Bjovulf beskriver kampe mellem helten Bjovulf og uhyret Grendel, Grendels mor og en drage. Også her dør helten selv i den dyst, hvor dragen dræbes.

Dragehoveder på stævnen i vikingeskibe og på norske stavkirker vidner om, at dragen også har haft symbolværdi som afværger af ondt. På en måde er dragen dobbeltsymbolsk, idet den er forudsætningen for verden og knyttet til de dybeste lag i psyken. Den er grundstoffet for tilværelsen: uden kaos intet kosmos, uden ondt intet godt, uden skattevogter ingen helt, uden søgen efter selvets gyldne slangering intet menneske. At slå dragen ihjel og vinde prinsessen og det halve kongerige er også at finde og vinde sig selv.