• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

drage

Oprindelig forfatter FSte

drage, fabeldyr med udbredt forekomst i sagnlitteraturen og i folketraditionen som vogter af (guld)skatte. En helt, fx Sigurd Fafnersbane eller et folkeeventyrs mandlige hovedperson, dræber dragen (eller slangen) med et sværd. Der er mindelser om nordisk mytologis altomfattende uhyre, Midgårdsormen, som Thor i myterne til stadighed kæmper med. Der er også mindelser om kirkesagns dyst mellem lindorm og tyr, hvor begge dør i kampen. Således kan man se, at både i nordisk mytologi, i folketroen og i kristendommen symboliseres kaos af drager/slanger.

Dragen, der vogter guldet, fældes af helten Siegfried. I tysk tradition er Siegfried den samme skikkelse som Sigurd Fafnersbane i de nordiske sagn. Konrad Dielitz (1845-1933) hører til de mange tyske billedkunstnere, som blev inspireret af Richard Wagners nyfortolkning af den germanske sagnverden samtidig med Tysklands samling 1871 og kejserdømmets oprettelse. Det fremkaldte en særlig stil, der som genrebilleder - befriet fra de nationale overtoner - godt kan ses som forløbere for 1900-tallets tegneserier. Billedet er malet ca. 1880. Byline: © Konrad Dielitz/akg

Dragen, der vogter guldet, fældes af helten Siegfried. I tysk tradition er Siegfried den samme skikkelse som Sigurd Fafnersbane i de nordiske sagn. Konrad Dielitz (1845-1933) hører til de mange tyske billedkunstnere, som blev inspireret af Richard Wagners nyfortolkning af den germanske sagnverden samtidig med Tysklands samling 1871 og kejserdømmets oprettelse. Det fremkaldte en særlig stil, der som genrebilleder - befriet fra de nationale overtoner - godt kan ses som forløbere for 1900-tallets tegneserier. Billedet er malet ca. 1880. Byline: © Konrad Dielitz/akg

I mange religioners skabelsesmytologi dannes kosmos, ved at en guddom spalter kaosuhyret og bruger dets kropsdele til at skabe struktur i verden. I nordisk mytologi er det ikke en drage, men urvæsenet Ymer, der spaltes. Men som stadig kaotisk kraft truer Midgårdsormen, en destruktion, der fører til Ragnarok, hvorefter alt begynder forfra, se Nidhug.

Det store oldengelske heltedigt Bjovulf beskriver kampe mellem helten Bjovulf og uhyret Grendel, Grendels mor og en drage. Også her dør helten selv i den dyst, hvor dragen dræbes.

Annonce

Dragehoveder på stævnen i vikingeskibe og på norske stavkirker vidner om, at dragen også har haft symbolværdi som afværger af ondt. På en måde er dragen dobbeltsymbolsk, idet den er forudsætningen for verden og knyttet til de dybeste lag i psyken. Den er grundstoffet for tilværelsen: uden kaos intet kosmos, uden ondt intet godt, uden skattevogter ingen helt, uden søgen efter selvets gyldne slangering intet menneske. At slå dragen ihjel og vinde prinsessen og det halve kongerige er også at finde og vinde sig selv.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: drage i Nordisk Mytologi, 2. udg. 2009, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=284200

Artiklen drage er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk