Nidhug, dødsdrage, der omtales i eddadigtene Vølvens Spådom og Grímnismál samt i Snorres Edda på lidt forskellig måde. Den holdt til i Niflheim, før Jorden og de levende væsener blev skabt. Den lever under Yggdrasils rødder, som den gnaver af, og den er i bestandig strid med ørnen i træets top. Ved Ragnarok er den i Hel, hvor den suger dødes blod og er ligæder. Første del af dens navn, "Nid-", betyder "hån".

I slutningen af en version af Vølvens Spådom, hvor alt er fryd og gammen i en ny guldalder, optræder Nidhug pludselig uheldsvarslende som "Den dunkle drage", "Den skældækkede øgle", der flyver højt i de skumle fjelde og bærer faldne i sine fjer. Den kan her ses som et tegn på, at ny ondskab skal træde ind i verden. Dvs. at Ragnarok og guldalder skal afløse hinanden efter et cyklisk system, selvom der nævnes lidt tidligere i digtet, at Jorden skal være "evigt grønnet". En evighed er måske "blot" et tidsrum af en sådan varighed og kvalitet, at man tror, det bliver ved.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig