Folkeviser, ballader, Den danske skat af middelalderlige folkeviser er enestående. Den videnskabelige udgave Danmarks gamle Folkeviser, 1847ff., rummer over 500 viser og deres varianter. I Norden som helhed er der optegnet over 800 gamle viser.

I de såkaldte ridderviser ses konflikten mellem slægt og kærlighed, der er så karakteristisk for den høviske middelalderlitteratur. I de naturmytiske viser vrimler det med træk fra sagnenes og folketroens verden: omskabelser, fortryllelser, runemagi, overnaturlige væsener som havmænd, dværge, trolde, ellefolk, elverpiger, gengangere. I kæmpeviserne er der motiver fra den oldnordiske litteratur, både gudemyter, heltesagn og (fornaldar)sagaer.

Nævnes kan visen Tor af Havsgård, der låner træk fra myten om Thor og Trym, fx har Thor i visen mistet sin hammer og udklæder sig som brud. Visen Havbor og Signelil er en variant af sagnet om Hagbard og Signe. Sagnstoffet om Sigurd Fafnersbane varieres i visen Sivard Snarensvend.

Hovedparten af viserne ender tragisk i modsætning til eventyrenes lykkelige slutning. Der kan ikke gives nogen entydig forklaring på denne forskel på de to folkelige genrer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig