• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Litteraturoversigt

Listen er emne- og genreinddelt. Der nævnes få, men markante værker. Bøger udgivet på det norrøne sprog (oldnordisk) og på latin omtales ikke. Generelt henvises til den nyttige litteraturvejledning i Preben Meulengracht Sørensen: Kort oversigt over Nordens litteratur i oldtid og middelalder, 2001, s. 91-102.

Historie og arkæologi

Det nyeste arkæologiske standardværk om dansk forhistorie er Jørgen Jensen: Danmarks Oldtid, 1-4, 2001-04. Spændende stof findes i Olaf Olsen: Hørg, hov og kirke, 1966, en arkæologisk undersøgelse af nordiske helligdomme, især i Jelling. Samlede historiske fremstillinger findes bl.a. i Inge Skovgaard-Petersen i Danmarks historie, bd. 1, Gyldendal 1977, og i bind 2 og 3 af Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, 2. reviderede udgave 2002, skrevet af hhv. Lotte Hedeager og Peter Sawyer. Vikingetiden er behandlet i Else Roesdahl: Danmarks vikingetid, 1980, og Vikingernes verden, 1987. Kortfattede gennemgange af de nyeste forskningsresultater kan fås i Olaf Olsen: Da Danmark blev til, 1999, og Niels Lund (red.): Kristendommen i Danmark før 1050, 2004. En tydning af helleristninger findes i Berit Johnsen: Det kosmiske bryllup – en ny tolkning af helleristninger, Stonehenge og andre udtryk fra bronzealderens kult, 2003.

Runer

En lettilgængelig fremstilling er Erik Moltke: Runerne i Danmark og deres oprindelse, 1976 (revideret engelsk udgave, 1985). To populære fremstillinger på svensk kan anbefales, nemlig L.M. Enoksen: Lilla runboken, 1995, og Runor: historia, tydning, tolkning, 1998.

Annonce

Folketro og folkelitteratur

Det danske standardværk med oplysninger om folketroens figurer er Bengt Holbek & Iørn Piø: Fabeldyr og sagnfolk, 1967. Heri findes henvisninger til tekstudgaver af folkelitteraturen.

Mytologi og religionshistorie

En lettilgængelig fremstilling er Anders Bæksted: Nordiske guder og helte (1963), senest revideret af Jens Peter Schjødt, 2001. Andre standardværker på dansk er Georges Dumézil: De nordiske guder, 1969 (1959) og H.R.E. Davidson: Nordens guder og myter, 1967 (1964). På svensk findes Folke Ström: Nordisk hedendom, 1961, og Britt-Mari Näsström: Fornskandinavisk religion. En grundbok, 2001. På norsk findes Anne Holtsmark: Norrøn mytologi, 1990, og Gro Steinsland & Preben Meulengracht Sørensen: Menneske og makter i vikingenes verden, 1994. 2005 udgav Gro Steinsland et nyt standardværk på norsk, Norrøn religion. På engelsk foreligger bl.a. de grundige fremstillinger af E.O.G. Turville-Petre: Myth and Religion of the North, 1964, og Margaret Clunies Ross: Prolonged Echoes, 1-2, 1994-98. På tysk findes det omfattende og grundlæggende værk af Jan de Vries: Altgermanische Religionsgeschichte, 1-2, 1956-57.

Blandt specialværker om nordisk mytologi kan anbefales Gro Steinsland: Det hellige bryllup og norrøn kongeideologi, 1991, Eros og død i norrøne myter, 1997, og Den hellige kongen. Om religion og herskemakt fra vikingtid til middelalder, 2000. Ligeledes Lotte Hedeager: Skygger af en anden verden, 1997, Frederik Stjernfelt: Baldr og verdensdramaet i den nordiske mytologi, 1990, samt Jens Peter Schjødt: Initiation, liminalitet og tilegnelse af numinøs viden, 2004.

Odense Universitetsforlag har udgivet en serie temabøger fra forskersymposier, bl.a. Nordisk hedendom, 1991, Myte og ritual i det førkristne Norden, 1994, og Religion och samhälle i det förkristna Norden, 1999. Også den engelsksprogede serie fra Odense Universitetsforlag bør nævnes, The Viking Collection. Fra Lunds Universitet udgives en serie med navnet Vägar til Midgård, bl.a. Ordning mot kaos – studier af nordisk förkristen kosmologi, 2004; denne serie rummer tillige materiale om virkningshistorien.

Litteratur. Norrøn poesi og prosa

Ud over til generelle litteraturhistorier kan henvises til Preben Meulengracht Sørensen: Kortoversigt over Nordens litteratur i oldtid og middelalder, 2001, og Sagaog samfund. En indføring i oldislandsk litteratur, 1977 (udvidet engelsk udgave, Saga and Society, 1993) samt til Bekker-Nielsen, Damsgaard-Olsen & Widding: Norrøn fortællekunst. Kapitler af dennorsk-islandske middelalderlitteraturs historie, 1965. Nævnes kan også det danske undervisningsministeriums Yggdrasil – om litteratureni den nordiske oldtid, 1990.

En introduktion til skjaldedigtningen kan man få i Turville-Petre: Skaldic Poetry, 1976. Til norrøn poesi som helhed kan man bruge Peter Hallberg: Den norrøne digtning, 1962.

Blandt de mange bøger om sagalitteratur skal fremhæves Peter Hallberg: De islandske Sagaer, 1962, Thomas Bredsdorff: Kaos ogKærlighed, 1971, og Preben Meulengracht Sørensen: Norrønt nid, 1982, og Fortælling og ære, 1995.

Tre bøger, der inddrager en rejse i de islandske sagaers landskaber, skal ligeledes nævnes: Martin A. Hansen: Rejse paa Island, 1954, Poul Vad: Nord for Vatnajøkul, 1994, og Keld Zeruneith: Kedelhat.På rejse i sagaernes land, 2003.

Udgaver i oversættelse

Eddadigtningen er oversat i en komplet udgave af Martin Larsen: Den Ældre Edda og eddica minora, 1-2, 1943-46. Vølvens Spådom foreligger desuden i en ny (norsk) oversættelse med grundig indføring ved Gro Steinsland & Preben Meulengracht Sørensen: Voluspå, 1999 (en oversættelse til dansk findes i deres Før kristendommen, 1990). Nævnes kan også, at Karl Gjellerups oversættelse Den ældre Eddas gudesange er genudgivet i 2004 med et forord af Ebbe Kløvedal Reich.

Snorres Edda findes i en oversættelse af digteren Thøger Larsen fra 1928, Snorris Eddasagn. Rolf Stavnem og Kim Lembeks oversættelse Snorris Edda, 2013, rummer for første gang på dansk hele værkets tekst og er bl.a. forsynet med et langt og instruktivt forord.

Den største danske udgivelse af et udvalg af sagaerne er De islandske Sagaer, 1-3, 1930-32. Snorres Heimskringla er senest oversat af Johannes V. Jensen & Hans Kyrre, 1948. En række sagaer er udgivet enkeltvis med fyldige kommentarer; det gælder fx Sagaenom fostbrødrene, 1997, Sagaen om Erik den Røde, 1997, Gisle Surssønssaga, 1988, og Laxdæla saga, 1980. I 2011 vil hele 45 sagaer foreligge i nye oversættelser i Norge, Sverige og Danmark i et stort fællesnordisk projekt.

Saxo er oversat i en komplet udgave af Peter Zeeberg, Saxos Danmarkshistorie, 2000. Det oldengelske epos Bjovulf er oversat og kommenteret af Andreas Haarder, 1987. Adam af Bremens krønike er oversat af Allan A. Lund, 2000. Tacitus’ Germania er oversat 1974 af Niels W. Bruun & Allan A. Lund. Den arabiske Ibn Fadlans rejsebeskrivelse foreligger i uddrag, Vikingerne ved Volgograd, ved Jørgen Bæk Simonsen, 1981. Der findes endvidere oversættelser til dansk af de tre tidlige krøniker med dansk sagnstof: Svend Aggesen, Lejrekrøniken og Roskildekrøniken.

Tekstudvalg og undervisningsbøger

En videnskabelig udgivelse er Jens Peter Schjødt: Det førkristne Norden. Religion og mytologi, 1999, i serien „Verdensreligionernes hovedværker“ . Undervisningsbøger til gymnasiale uddannelser er Preben Meulengracht Sørensen & Gro Steinsland: Før kristendommen. Digtning og livssyn ivikingetiden, 1990. Aase Koefoed & Morten Warmind: Old var aarle, 1989, Bjarne Troelsen: Nordisk bondereligion, 1987, Uffe Hartvig Larsen: Vikingers tro og tanke, 2000, samt Leif Carlsen: Nordisk religion, 1985.

Virkningshistorie

En sproglig undersøgelse af de mange litterære efterligninger af sagastilen er Paul V. Rubow: Saga og Pastiche, 1923, genudgivet 1971. Jens Peter Ægidius har i 1978 udgivet en „litteratur- og åndshistorisk undersøgelse“ af de mere end tyve oversættelser af Vølvens Spådom.

Med inspiration fra især Grundtvig er der udgivet en bog med titlen Livstydning i den nordiske mytologi, red. Ole Pedersen, 1987. De danske folkehøjskolers brug af nordisk mytologi er undersøgt i Jens Peter Ægidius: Mytologi og folkehøjskole, 1978, og Bragesnak, 1-2, 1985-92, samt i Lars Lönnroth: „Frihed for Loke såvel som for Thor“.Den nordiska mytologin som politiskt redskap i grundtvigianskbonde- och folkhögskolamiljö, 1979. Grundtvigs brug af nordisk mytologi er emnet i Sune Aukens Sagas spejl, 2005.

En instruktiv historisk gennemgang af billedkunstnernes brug af mytologiske motiver findes i Inger-Lise Kolstrup: Magi & Kunst, 1995.

Opslagsværker

Der findes to lettilgængelige opslagsværker på henholdsvis dansk og svensk: Ole E. Christiansen: Mimers Brønd, 1994, og Åke Hultkrantz: Vem är vem i nordisk mytologi, 1991. På engelsk og tysk findes en række videnskabelige opslagsværker, bl.a. John Lindow: Handbook of Norse Mythology, 2001, Rudolf Simek: Lexikon der germanischen Mythologie, 1995 (findes også på engelsk, 1993), og Simek & Pálsson: Lexikon der altnordischen Literatur, 1987.

Et kæmpemæssigt fællesnordisk værk i 22 bind er KulturhistoriskLeksikon for Nordisk Middelalder, 1-22, 1956-78 (fotografisk genudgivet 1982). En mindre, men stadig solid fremstiling af samme emne findes i P. Pulsiano et al.: Medieval Scandinavia. An Encyclopedia, 1993. Ønsker man en almen religionshistorisk eller almen kulturel vinkel, kan der henvises til Finn Stefánsson & Asger Sørensen (red.): Gyldendals Religionsleksikon. Religion/Livsanskuelse, 1998, til Finn Stefánsson: Symbolleksikon, 2009, samt til Den Store Danske - Gyldendals åbne encyklopædi.

Som et lettilgængeligt dansk tidsskrift med emner inden for arkæologi, oldtidshistorie mv. kan anbefales Skalk, udkommet siden 1957.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Litteraturoversigt i Nordisk Mytologi, 2. udg. 2009, Gyldendal. Hentet 20. maj 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299835

Artiklen Litteraturoversigt er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Litteraturoversigt
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Nordisk Mytologi