Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

norrøn kultur og litteratur

Oprindelig forfatter FSte

norrøn kultur og litteratur, den norsk-islandske fælleskultur i vikingetiden og begyndende middelalder. Den kulminerede med de store litterære værker i især 1200-tallet: Snorre og sagaerne. Men den findes også i de forrige århundreders skjalde- og eddadigtning. Nogle forskere mener, at litteratur, der så tydeligt som fx islændingesagaerne hører et af landene til, ikke skal kaldes norrøn (men islandsk). Den norrøne poesi er en allitterationsdigtning, dvs. med bogstavrim som grundtræk.

Betegnelsen "norrønt" (af norroenn eller norðroenn, afledt af norðr, "nord") bruges også om sproget i teksterne; det er identisk med det sprog, som i dansk sammenhæng oftest er blevet kaldt oldnordisk eller oldislandsk.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: norrøn kultur og litteratur i Nordisk Mytologi, 2. udg. 2009, Gyldendal. Hentet 22. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=284615

Artiklen norrøn kultur og litteratur er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk