Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

håndskrifter

Oprindelig forfatter FSte

Gesta Danorum, Danernes bedrifter. Kendt som Saxos Danmarkshistorie i en original håndskriftudgave.

Gesta Danorum, Danernes bedrifter. Kendt som Saxos Danmarkshistorie i en original håndskriftudgave.

håndskrifter, De mytologiske tekster, fx Ældre Edda og Snorres Edda, og sagaerne er overleveret i håndskrifter, der især er blevet til i senmiddelalderen i Island. Mange af disse har oprindelig været opbevaret i Den Arnamagnæanske Samling på Det Kongelige Bibliotek i København, men fra 1965 er de dele, der specifikt handler om Island, givet (tilbage) til Island, hvor de opbevares på det arnamagnæanske institut på Islands Universitet. Kendtest er Codex Regius og Flatøbogen, men også de store sagamanuskripter Hauksbók og Mödruvallabók bør nævnes; se også Fagrskinna.

Annonce

Middelalderlige håndskrifter bærer ofte udsmykninger af det første bogstav i et nyt kapitel. Dette I i Flatøbogen fra 1300-tallets slutning viser tre par soldater i indbyrdes kamp; tegningen indleder Kong Sverres Saga.

Især i 1300-tallet synes det at have været en hel nationalsport i Island at indarbejde den traditionelle mundtlige litteratur i den middelalderlige kristne verdensforståelse og skrifttradition i store manuskriptbøger, skrevet på pergament.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: håndskrifter i Nordisk Mytologi, 2. udg. 2009, Gyldendal. Hentet 11. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=284470

Artiklen håndskrifter er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk