• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

eventyr

Oprindelig forfatter FSte

eventyr, folkeeventyr, folkelig fortællingstype med en række lighedspunkter, ikke mindst strukturelt, med myter og sagn, religionernes gængse fortælleformer. Blandt forskellene er dog, at myter og sagn legitimerer de herskende(s) tilstande, mens pointen i eventyr oftest ligger i et potentielt oprør fra neden. Mange nordiske myter og sagn kender vi kun i så sene overleveringer, at det rent fiktive er blevet dominerende (fx i fornaldarsagaerne), eller de er sat ind i en historisk ramme (fx Saxo). Til gengæld kan religionshistorisk stof gemme sig i en tekst, hvis genre primært er eventyret (eller folkevisen).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: eventyr i Nordisk Mytologi, 2. udg. 2009, Gyldendal. Hentet 14. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=284236

Artiklen eventyr er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk



Tags