Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

vaner

Oprindelig forfatter FSte

vaner, vanir, gruppe af frugtbarhedsguder, bestående af Njord og dennes søn Frej og datter Freja. Ofte kaldes alle guder tilsammen aserne. Det hænger sammen med, at vanerne ifølge Snorres Edda og Ynglingesaga og eddadigtet Vølvens Spådom har været i krig med hinanden og derefter har indgået en fredsaftale, hvorved de blev optaget i asernes gudekreds.

I Ynglingesaga fortælles det, at der ved fredsslutningen blev udvekslet gidsler. Vanerne gav Njord, Frej og Kvaser, mens aserne sendte den noget indskrænkede Høner, som de foreslår som høvding for vanerne, og desuden den vise Mimer. Da vanerne opdager Høners manglende format - han skal hele tiden have hjælp af Mimer - hugger de hovedet af Mimer og sender det tilbage til aserne. I kraft af sin trolddomsevne kan Odin imidlertid fortsat aflokke hemmeligheder og visdom af Mimers hoved. Njord, Frej og Freja bliver offerpræster hos aserne, og Freja indvier aserne i sejd. Teksten oplyser også, at Njord havde været gift med sin søster, som skik var hos vanerne.

I Snorres Edda fortælles i myten om skjaldemjøden, at aser og vaner ved fredsslutningen beseglede freden ved at spytte i samme kar, og af det fælles spyt skabtes Kvaser.

Annonce

I Vølvens Spådom er vanekrigen den første fejde i verden. Efter en guldalderperiode går det ned ad bakke, og krigen varsler den kommende ufred og altomfattende undergang i Ragnarok. Bjælkehegnet omkring Asgård bliver brudt (det genopføres eller forstærkes i myten om Sleipner). I vølvedigtet optræder en mystisk figur, Gullveig, måske identisk med Freja, som den der forårsager konflikten, mens Odin sætter selve krigen i gang.

Ældre forskning var tilbøjelig til at mene, at konflikten kunne være en mytisk afspejling af en krig og fredsslutning mellem to folk. Nordboerne levede som bønder med frugtbarheden i centrum, og et krigerfolk trængte ind i Norden og tog magten og indoptog siden de indfødte og deres guder i deres egen kultur. Snarere er der tale om en myte, der afspejler, hvordan et (indoeuropæisk) samfund som sådant opstår, og hvordan det struktureres til forskellige hovedfunktioner i et socialt hierarki: herskeren, krigeren og agerbrugeren.

Mens man ved en hel masse om aserne som gruppe, kendes der blandt vaneguderne kun myteskildringer af Njord, Frej og Freja, alle først efter at de er blevet optaget blandt aserne. Nogle forskere mener, at vanerne kan have været identiske med alferne og oprindelig været chthoniske (underjordiske) magter. Under alle omstændigheder er det frugtbarheden og overfloden, der er i centrum: god høst til bønder, fyldte net til fiskerne, frodighed og rigdom, et univers der er seksualiseret på kryds og tværs, holdt oppe af riter med hellige bryllupper og falliske tegn. Se guder og de enkelte vaneguder.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: vaner i Nordisk Mytologi, 2. udg. 2009, Gyldendal. Hentet 7. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=284830

Artiklen vaner er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk