Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

asynjer

Oprindelig forfatter FSte

asynjer, ásynjur, de kvindelige pendanter til de mandlige guder, aserne. I Snorres Edda fortælles det, at asynjerne er lige så hellige og magtfulde som aserne. Snorre opregner 14 asynjer; de vigtigste er Odins hustru Frigg og den oprindelige vanegudinde Freja.

Ud over disse 14 kan nævnes Brages hustru Idun med livets æbler, jættedatteren Skade, der blev gift med Njord, Lokes hustru Sigyn og endelig Rind, med hvem Odin fik sønnen Vale. De fleste af disse asynjer omtales ganske kortfattet i mytestoffet. Snorre opregner en slags kvindelig pendant til kredsen omkring Odin i form af et panteon omkring hovedgudinden Frigg.

Annonce

De fjorten asynjer

Frigg, Odins hustru
Freja, frugtbarhedsgudinde
Saga
Eir, gudinde for lægekunst
Gefion
Fulla, Friggs tjenerinde
Hlin, Friggs tjenerinde
Sjofn, elskovsgudinde
Lofn, elskovsgudinde
Vår, ægteskabsgudinde
Vør, klarsyn
Syn, retfærdighedsgudinde
Snotra, klogskab
Gna, Friggs sendebud

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: asynjer i Nordisk Mytologi, 2. udg. 2009, Gyldendal. Hentet 8. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=284124

Artiklen asynjer er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk