Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tyr

Oprindelig forfatter FSte

Gleipner er ifølge sagens natur vanskelig at afbilde. Islændingen Olafur Brynjólfsson har forsøgt i det håndskrift med hele Eddaen, som han skrev så sent som 1760. I samme scene har Tyr mistet sin højre hånd til Fenrisulvens gab.

Gleipner er ifølge sagens natur vanskelig at afbilde. Islændingen Olafur Brynjólfsson har forsøgt i det håndskrift med hele Eddaen, som han skrev så sent som 1760. I samme scene har Tyr mistet sin højre hånd til Fenrisulvens gab.

Tyr, Týr, gud blandt aserne. Hans navn betyder "gud", idet det nordiske ord er beslægtet med bl.a. det latinske "deus". Dette kunne tyde på, at han oprindelig har været den øverste guddom i den germanske religion, en himmelgud på niveau med den romerske Jupiter, den græske Zeus og den indiske Dyaus. Men i vikingetiden er han nærmest en "deus otiosus", en (øverste) guddom, der har trukket sig tilbage, og Odin og Thor er blevet de centrale. Måske har han oprindelig delt den øverste funktion med Odin. Odin er den ekstatiske og strategiske stridsgud, mens Tyr er den regelbundne gud, aftalernes, tingstedernes og edsaflæggelsernes beskytter. Det nævnes, at Tyrs attribut er sværdet.

Den eneste tekst, der fremstiller Tyr som en af hovedpersonerne, er myten om Fenrisulven (i Snorres Edda). Her er situationen dog flertydig, for aserne narrer jo ulven til at lade sig binde. Tyr handler tilsyneladende ridderligt og opofrende over for de andre aser ved som pant at lægge sin højre arm i uhyrets gab. Men reelt er det et led i rænkespillet over for ulven, og undervejs bider ulven Tyrs arm af. Det fortælles også, at Tyr ved Ragnarok skal kæmpe mod hunden Garm (måske identisk med Fenrisulven), og at begge skal miste livet.

Der findes to overleveringer om, hvem der er Tyrs far. Hos Snorre er det Odin. Men i eddadigtet Hymiskvíða omtales han som jætten Hymers (sted)søn. Herved bliver han ganske overraskende ligesom Loke forbundet med jætterne. Loke driller ham i eddadigtet Lokasenna med at have fralokket ham hans hustru og at have fået et barn med hende.

Annonce

At der fortælles så lidt om en så vigtig gud kunne føre til den teori, at han simpelthen er selve gudsbegrebet, som ved en misforståelse er blevet personificeret. Men det er næppe sandsynligt, da hans navn forholdsvis hyppigt forekommer i stednavne: Tisvilde, Tissø, Tibirke osv. Tirsdag er Tyrs dag; romerne, som kendte ham, har identificeret ham med krigsguden Mars. Under denne identifikation omtales han allerede hos den romerske historieskribent Tacitus omkring år 100 e.Kr.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: Tyr i Nordisk Mytologi, 2. udg. 2009, Gyldendal. Hentet 22. juni 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=284799

Artiklen Tyr er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk