Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Thor

Oprindelig forfatter FSte

Tegning af den nordiske gud, Thor, der kæmper med jætten, Midgårdsormen, forklædt som kat. Fra tegneserien Valhalla, med tilladelse fra Peter Madsen.

Tegning af den nordiske gud, Thor, der kæmper med jætten, Midgårdsormen, forklædt som kat. Fra tegneserien Valhalla, med tilladelse fra Peter Madsen.

Thor, Tor, þórr, den stærkeste gud blandt aserne og særlig kendt som jættebekæmper. Han er søn af Odin og Jord, og han er gift med asynjen Sif og far til sønnerne Modi og Magni og datteren Trud. Hans bolig er det 540 rum store Bilskirner i Trudhjem eller Trudvang i Asgård. Hans attributter er hammeren Mjølner, styrkebæltet Megingjord og jernhandsker. Han er stor, grovlemmet og med et stort rødt skæg og et iltert temperament.

Hans navn forbinder ham med torden; det germanske ord Þunara betyder "torden", og det danske ord "torden" betyder "Thors brag" eller "tordenbrag". Han er en himmelgud, der kører med sin vogn hen over himlen, hvorved der skabes lyn og torden - og regn og frugtbarhed. Vognen er forspændt med de to tænderskærende gedebukke Tandgrisner og Tandgnost.

Sin hammer Mjølner har han fået af de to håndsnilde dværge Sindri og Brok. Den er dels et lyn-symbol, en "tordenkile", dels et våben, der som en boomerang vender tilbage til ham, når han for gud ved hvilken gang har kvast en jættes hjerneskal med den. Desuden er den et helligt redskab, der kan vie (dvs. hellige), dæmonafværge og livgive, fx i myten om Thors rejse til Udgårdsloke, hvor han ved at vie sine døde bukke med Mjølner gør dem levende igen, eller ved Balders bålfærd, hvor han vier bålet med hammeren. I myten om Trym lægges hammeren i brudens skød, et tegn på dens funktion som fallisk frugtbarhedssymbol. Den hvæssesten, som Thor i myten om hans kamp med jætten Hrungner får ind i hovedet "til evig tid", kan være et lynildsymbol (at slå ild med flint og stål). Hammerens betydning som religiøst symbol ses også i den hyppige anvendelse af thorshamre som halssmykke, både i hedensk tid og i den tidlige kristne periode (måske som konkurrent til det kristne kors).

Annonce

Lille sølvsmykke med form som en hammer, rigt ornamenteret. Den stammer fra vikingetiden og er fundet i Skåne.

Lille sølvsmykke med form som en hammer, rigt ornamenteret. Den stammer fra vikingetiden og er fundet i Skåne.

Thor er primært krigsgud og dæmonbekæmper. Hans faste modstandere er jætterne og kaosmagten over dem alle, Midgårdsormen. Han forsvarer kosmos, dvs. Asgård og Midgård, imod kaos. Den gudetype, Thor tilhører, findes der andre eksempler på i de indoeuropæiske religioner; således er den indiske gud Indra udstyret med en tordenkile, en vajra, hvormed han bekæmper dæmonen Vritra og sørger for, at frugtbarhed og vandstrømme kan komme ud af bjergene, løbende som "brølende køer". Der er også et frugtbarhedsaspekt hos Thor, men i myterne er det ikke udfoldet helt så markant som det krigeriske. Thor er blevet anråbt og tilbedt i forbindelse med det rituelle ønske om godt år og afgrøde, idet hungersnød er blevet opfattet som et angreb fra de kaotiske magter. Også andre indoeuropæiske guder som de antikke Zeus/Jupiter (udstyret med tordenkile) og Apollon (der kæmper mod slangedæmonen Python) minder han om.

Thor foretager gerne de mange rejser sammen med sin dæmoniske antipode Loke eller med sine to trofaste tjenere, drengen Tjalfe og pigen Røskva. De mange humoristiske glimt på disse rejser opstår ved et sammenstød mellem den intelligente og intrigante Loke og den noget naive og godtroende Thor. Thor tror på sin styrke, og han fortærer kød og mjød i overnaturlig mængde.

Elle, den gamle skaldede kone med krykker, tager magten fra den stærke Thor. Tegning fra 1855 af den danske billedhugger Frederik Hertzog (1821-92), som tegnede en række scener fra Nordens gudeliv.

Elle, den gamle skaldede kone med krykker, tager magten fra den stærke Thor. Tegning fra 1855 af den danske billedhugger Frederik Hertzog (1821-92), som tegnede en række scener fra Nordens gudeliv.

Odin kan tage ham under behandling; med sin klogskab og forvandlingsevne tager Odin som færgemanden Gråskæg (i eddadigtet Hárbarðsljóð) alle stik hjem i en mandjævning med den slukørede Thor. I digtet siger Odin, at han selv er gud for jarler, mens Thor er gud for trælle: Odin er aristokratisk, Thor folkelig - og uden tvivl også mere populær. Ofte gram i hu, men det er for at slå dæmoner ihjel. Kun få steder skildres han i flertydige situationer: Hvorfor sparker han fx pludselig dværgen Lit ind i gravbålet, da Balder er død? Er det, fordi han er jaloux på Hyrrokkin, som kunne trække skibet ud, som han selv forgæves havde forsøgt det?

I to af de mest elskede myter kommer han tilsyneladende til kort. I myten om Thor og Hymer bider Midgårdsormen på krogen, men undslipper alligevel. Og i den lange myte om væddekampene hos Udgårdsloke kan Thor ikke tømme hornet (der er forbundet med verdenshavet) eller løfte katten (Midgårdsormen) op fra gulvet eller klare sig i brydekampen med Elle (Alderdommen). I Ragnarok kæmper Thor mod Midgårdsormen, og de dræber hinanden. Men måske trækker han alligevel det længste strå: I den nye verden efter Ragnarok skal hans kraft - i form af hans to sønner med de symbolske navne Modi og Magni - overtage Mjølner.

De kendteste myter om Thor er: tilblivelsen af Mjølner; Thor og jætten Hymer på fisketur efter Midgårdsormen; Thors og Lokes rejse til jætten Geirrød; Thors rejse til Udgårdsloke; Thor henter Mjølner tilbage fra jætten Trym; Thor og jætten Hrungner. Som det ses, handler de næsten alle om rejser til og kampe mod jætter, med flittig brug af Mjølner, der i Trym-myten mistes, men siden genvindes.

Thors slægtstavle.

Thors slægtstavle.

I flere sagaer og i Landnámabók findes dyrkelse af Thor omtalt. Først dyrker en slægt Thor i Norge, og da man siden foretager landnam i Island, bliver Thor ført med i konkret forstand til Island. Man medbragte de højsædestolper med udskårne Thorsfigurer, som man havde haft i helligdommen i Norge, og de blev brugt som centrum i en ny helligdom for Thor i Island.

Thors vældige popularitet viser sig ved, at et stort antal navne, både person- og stednavne, i det germanske og nordiske område er opkaldt efter ham, fx Thormod, Thorsten, Torup (et af Danmarks mest almindelige stednavne), Thorsager, Tórshavn. Ugedagen torsdag er opkaldt efter ham. Se ill. til Elle og kort til navne (Thor).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: Thor i Nordisk Mytologi, 2. udg. 2009, Gyldendal. Hentet 21. juni 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=284775

Artiklen Thor er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk