• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Heimdal

Oprindelig forfatter FSte

Heimdal har også kunnet bruges uden på danske skolebøger. Denne stammer fra de første par årtier af 1900-tallet.

Heimdal har også kunnet bruges uden på danske skolebøger. Denne stammer fra de første par årtier af 1900-tallet.

Heimdal, Heimdal(l)r, gud blandt aserne. Om ham beretter Snorre i sin Edda med leksikalsk præcision: "Han kaldes den hvide as og er stor og hellig. Ni møer (jomfruer), alle søstre, bragte ham til verden. Han kaldes også Hallinskidi og Gyldentand, hans tænder er af guld. Hans hest hedder Guldtop. Han bor på Himmelbjerg ved broen Bifrost. Han er gudernes vogter og sidder der ved himlens rand for at vogte broen mod bjergriser. Han kan nøjes med mindre søvn end en fugl, og nat som dag ser han hundrede mil frem. Han kan også høre græsset gro på jorden og ulden på fårene. Han ejer luren Gjallarhorn, der kan høres i alverden, når han blæser i den".

Både hans navn og funktion er gådefuld. Hans navn er tydet som Heimr, "verden", mens dallr er forsøgt kædet sammen med enten "lysende" eller "blomstrende træ". Den første tolkning, "den, der lyser over verden", gør ham til en oprindelig solgud, jævnfør at han er den hvide as, og at flere af hans attributter er gyldne og hører himmelregionen til. Den anden tolkning peger på, at han skulle repræsentere et verdenstræ eller en verdenssøjle midt i universet; de ni mødre skulle så svare til de ni verdener, som verdenstræet løber igennem.

Heimdals slægtstavle.

Heimdals slægtstavle.

Heimdal er primært asernes vogter, som det også viser sig i Ragnarok, hvor han blæser i sit horn for at advare aserne, men selv dør i tvekamp med Loke, der også dør. Begrebet hljóð er knyttet til ham og hans horn; måske er det selve hornet; men det kan også være hans hørelse, som han ifølge eddadigtet Vølvens Spådom har givet i pant ved Yggdrasil. Eventuelt har han været selve kosmos´ vogter, den der sørger for orden i hele verden. Herved minder han bl.a. om Chronos i den græske mytologi.

Annonce

Der er blevet lagt vægt på forskellige aspekter af hans virke. Han er blevet tolket som indgangens og begyndelsens gud, og man har fundet paralleller til den romerske vogtergud Janus. Han er blevet kædet sammen med havet; de ni mødre ses i denne tolkning som paralleller til Ægirs ni døtre, bølgerne. Andre forskere mener, at hans navn har med et ord for vædder at gøre, og at han så enten skulle være en gud med en vædder som attribut eller simpelthen en guddom i vædderskikkelse. Atter andre har opfattet Heimdal primært som en modsætning til Loke, som det bl.a. ses i en gådefuld myte om smykket Brisingamen, hvor de to fjender optræder som sæler i havet.

Heimdal, i nordisk mytologi vogterguden, der kan høre græsset gro. Før Ragnarok blæser han i Gjallarhornet aserne til kamp. Nordiske gude- og heltesagn fortalt for børn i Christian Højgaards streg.

Heimdal, i nordisk mytologi vogterguden, der kan høre græsset gro. Før Ragnarok blæser han i Gjallarhornet aserne til kamp. Nordiske gude- og heltesagn fortalt for børn i Christian Højgaards streg.

I indledningen til Vølvens Spådom henvender vølven sig til "Heimdals ægtbårne", dvs. at Heimdal opfattes som menneskeslægters stamfar. Det er et motiv, der udfoldes som en hel myte i eddadigtet RígsÞula, Digtet om Rig, "kongen", dvs. Heimdal. Her rejser han til tre forskellige gårde og får hver gang natteleje mellem stedets ægtepar, og ni måneder senere føder hustruen en søn. Først bor han hos Oldefar og Oldemor i deres ydmyge bolig, dernæst hos de mere velstillede Bedstefar og Bedstemor og endelig i luksusudgave hos Far og Mor. De tre sønner, der kommer ud af det, kaldes Træl, Karl, dvs. Bonde, og Jarl. Blandt Jarls børn er den ypperste, der langt overgår sin far, Konr den Unge, dvs. Kongen. Det er menneskenes standsinddeling, der hermed legitimeres. Standsinddelingen er tydeligvis kalkeret over den kastelignende (indoeuropæiske) samfundsorden, der har hersket i Norden, da digtet blev skrevet; Heimdal får herved en rolle, der minder om urmennesket Purusha i den ældste hinduistiske mytologi.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: Heimdal i Nordisk Mytologi, 2. udg. 2009, Gyldendal. Hentet 20. januar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=284404

Artiklen Heimdal er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk