Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gefion

Oprindelig forfatter FSte

Et af Københavns mest storladne monumenter fra tiden omkring år 1900 er Gefionspringvandet. Det blev skabt af Anders Bundgaard og opstillet 1908 ved Nordre Toldbod og Langelinie som afrunding af Amaliegade. Det er samtidig et af byens mest populære monumenter, når vandet bruser i terrassernes fald, og okserne fnyser i udfoldelsen af deres kæmpekræfter.

Et af Københavns mest storladne monumenter fra tiden omkring år 1900 er Gefionspringvandet. Det blev skabt af Anders Bundgaard og opstillet 1908 ved Nordre Toldbod og Langelinie som afrunding af Amaliegade. Det er samtidig et af byens mest populære monumenter, når vandet bruser i terrassernes fald, og okserne fnyser i udfoldelsen af deres kæmpekræfter.

Gefion, gudinde af asernes slægt, dvs. en asynje. Sandsynligvis har hun oprindelig hørt til vanerne. Hun omtales dels i skjalden Brages digt Ragnarsdrapa fra 800-tallet, dels af Snorre i såvel hans Edda som i Ynglinge Saga. Endelig driller Loke hende i eddadigtet Lokasenna med en kærlighedsaffære med en smuk yngling, som hun fik et smykke af. Hun minder så meget om Freja, at visse forskere - med afsæt i Lokasenna - identificerer hende med Freja, men det er højst usikkert.

Myten, der har kraftige ætiologiske træk, fortæller, at Odin havde slået sig ned i Odense, og at han sendte Gefion ud for at lede efter mere land. Hun kom til kong Gylfe i Sverige, der som betaling for seksuelle ydelser lovede hende så meget land, som hun kunne pløje med fire okser på ét døgn. Gefion rejste nordpå til Jotunheim, hvor hun med en jætte fik fire sønner, som hun forvandlede til okser. Hun spændte okserne for ploven, "og ploven gik så tungt og dybt, at landet løsnedes. Okserne trak dette land vestpå ud på havet og standsede i et sund. Der lagde Gefion landet og kaldte det Sjælland. Og der hvor landet var fjernet, blev der et vand kaldet Logr i Sverige". Således fortæller Snorre i sin Edda. Logr opfattes traditionelt som Mälaren, selvom Vänern ville være mere nærliggende mht. form og størrelse.

Gefion er tydeligvis en frugtbarhedsgudinde, plovens og agerbrugets gudinde, men hun omtales også som jomfru og som den, der modtager de piger og kvinder, der dør som ugifte møer. Hun kan opfattes som en særlig dansk gudinde, med Lejre som kultplads, jævnfør at Snorre beretter, at hun blev gift med Odins søn Skjold, den første konge i Lejre.

Annonce

Gefions navn, norrønt Gefjun, er ikke tolket med sikkerhed; måske betyder det "den, der giver", "den rige".

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: Gefion i Nordisk Mytologi, 2. udg. 2009, Gyldendal. Hentet 11. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=284298

Artiklen Gefion er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk