Frej

Frej, Freyr, central gud for frugtbarhed. Han tilhører vanerne og er bror til Freja; begge er børn af Njord. Efter vanernes skik kan han også have været gift med sin søster. Hans navn betyder "herre" eller "hersker" og gengives i mange former, fx Frey, Frø og Frøj.

Ifølge Snorres Ynglingesaga er Frej, under navnet Yngve-Frej, stamfar til den svenske kongeslægt ynglingerne. Et stort antal stednavne i Sverige, især omkring søen Mälaren, fx Fröslunda og Frösvi, tyder på Frej-kult. Han kaldes også sveernes specielle offergud (blótgoð svía). Adam af Bremen omtaler, at han blev dyrket i templet i Uppsala, hvor en statue viser ham med "en vældig fallos".

Snorre fortæller, at da Frej herskede i Uppsala, var der gode tider. Men da Frej døde, holdt hans mænd det hemmeligt og bildte sveerne ind, at han var levende. Således hengik tre år, hvor der stadig var frugtbarhed og lykke. Da sveerne fik at vide, at han havde været død så længe, men at hans kraft åbenbart stadig virkede i hans døde legeme, undlod de at brænde ham, dyrkede ham ivrigt og kaldte ham verdensguden.

Saxo fortæller i sit sagn om kong Frode en beretning med paralleller til det svenske stof. Både Snorre og Saxo har fortællingen om Frodes guldbegær og om kværnen Grotte, som Fenja og Menja maler guld på. Frej og Frode må oprindelig have været identiske. Også i Danmark findes der nogle få stednavne med Frej, fx Frøsmose og Frøslund. Den lille kristne saga om Gunnar Helming rummer et muntert glimt af fortidens Frejkult.

Frej, denne vigtige vanegud, er blevet optaget i asernes kreds. I Ynglingesaga fortælles om en fredsslutning mellem aser og vaner. I forbindelse hermed blev der udvekslet gidsler: Vanerne gav Njord, Frej og Freja.

I Snorres Edda kaldes Frej den "ypperste af aserne; han råder for regn og solskin og Jordens afgrøde; ham er det godt at påkalde for godt år og fred (til árs ok fridar); han råder også for menneskenes velstand". Frej bor i Alfheim blandt lysalferne. Alferne var forbundet med frugtbarheden, så også dette peger på det dominerende træk ved Frej. Han har det magiske skib Skidbladner, der kan pakkes sammen og stoppes i en pung. Nogle forskere tænker sig, at dette skib kan have en rituel baggrund i det fartøj, som man kan se på bronzealderens skibsbilleder. Her bliver et skib trukket i procession, og måske er der tale om en frugtbarhedskult, hvor skibets enkelte dele har kunnet pakkes ned.

En anden vigtig attribut er hans ridedyr, galten Gyldenbørste. Den kan hentyde til, at galten har været hans offerdyr. Gyldenbørste kan oplyse natten med sin guldglans. Frej er en lysgud. Han kaldes "den strålende gud", og hans tjener Skirner betyder "den strålende".

Ganske særlig er hesten hans dyr. Igen må man regne med en offerkult her. Hesten knyttet til Frejkult omtales bl.a. i Ravnkels Saga, hvor Ravnkel er gode ved et hov (dvs. et kultsted) for Frej og tager halvpart med Frej om en hest, som dermed sætter hele sagaens handling i gang. Også i den grotesk-seksuelle fortælling om en norsk bondefamilies, især konens, dyrkelse af hestelemmet Vølse må man regne med, at der er tale om en frugtbarhedsdyrkelse af Frej.

I Ragnarok skal Frej dø i kamp mod ildjætten Surt, men uden sværd - måske fordi han tilhører de fredselskende vaner, der kun grubler på elskov.

En myte om Frej og Gerd findes i eddadigtet Skírnismál og i Snorres Edda (se boks).

Myten slutter med beskrivelsen af Frejs længsel. Men man må forestille sig, at Frej og Gerd snart forenes. Myten har klare træk af et helligt bryllup, en frugtbarhedsgivende kosmisk forening af den mandlige himmelgud og Jordens gudinde (Moder Jord). I de nordiske bondesamfund kan et sådant bryllup meget vel være blevet gennemspillet ved riter, der havde kongen, høvdingen eller den lokale leder i den mandlige hovedrolle.

Nogle forskere fremhæver dog andre aspekter af myten, idet den kan tolkes som en beretning om den stadige kamp mellem aser og jætter. Vanerne kan gifte sig med jættekvinder. Det gjorde også Njord, da han ægtede Skade. Men det er utænkeligt, at aser gifter sig med andre end asynjer. Dette kunne være et belæg for, at vanerne er lavere placeret end aserne i gudernes hierarki.

Mange af de falliske figurer, man ad arkæologisk vej kender i den nordiske billedfremstilling, forestiller sandsynligvis Frej. Flere typer af guldgubber (små figurer præget i guldblik) viser et par i en situation, der kunne være Frejs og Gerds møde i lunden med den lune luftning.